Tohovedet slange er for anden gang set i den danske natur

I 2011 blev Danmarks første slange med to hoveder set i Odsherred. Nu er endnu en spottet på Amager Fælled.

En tohovedet slange er for anden gang fundet i Danmark, skriver TV 2 Lorry. Det er dog ikke den danske snog med to hoveder, der ses på billedet. Det er derimod en tohovedet tysk slange med navnene Tom og Jerry, som her er fotograferet i 2008. <i>Johanna Leguerre/Ritzau Scanpix</i>

En tohovedet slange er for anden gang fundet i Danmark, skriver TV 2 Lorry. Det er dog ikke den danske snog med to hoveder, der ses på billedet. Det er derimod en tohovedet tysk slange med navnene Tom og Jerry, som her er fotograferet i 2008. Johanna Leguerre/Ritzau Scanpix

For anden gang er en slange med to hoveder fundet i den danske natur.

Der er tale om en snog, som viste sig for en besøgende på Kalvebod Fælled på Amager i København.

Vedkommende har efterfølgende sendt et billede til Naturstyrelsen, skriver TV 2 Lorry. Hos styrelsen kalder naturvejleder Jes Aagaard det "noget af et særsyn" over for mediet.

- Jeg tænkte: Hold da op, det var eddermame sjovt, at vi havde sådan en i vores naturpark. Og fedt, at den kan leve, siger han til TV 2 Lorry.

Jes Aagaard kan ikke svare på, hvordan slangen kan spise eller jage.

Men han siger, at den med en længde på 70-80 centimeter er stor og i fin stand. Det vidner om, at den har været i stand til at overleve og vokse uden problemer.

Der er dog målt snoge op til 132 centimeter i Danmark.

Sidst, en sådan slange blev fundet i Danmark, var i oktober 2011. Det var en hugorm med to hoveder i Odsherred.

Dengang forklarede naturvejleder ved Naturstyrelsen Niels Dahlin Lisborg, at de to hoveder typisk vil være i konflikt med hinanden.

- Hugormen er en giftslange, og den er afhængig af et præcist hug mod et bytte for at sikre sig mad.

- Men slangen her skal så at sige blive enig med begge hoveder for at kunne levere et effektivt bid, forklarede Niels Dahlin Lisborg i 2011.

Han forklarede, at fænomenet opstår på helt samme måde som siamesiske tvillinger: Et befrugtet æg starter med at dele sig i to, men adskillelsen bliver aldrig fuldstændig.

Ligesom siamesiske tvillinger kommer slangen til at hænge sammen.

I modsætning til hugorme er en snog ikke giftig.

Snogeunger spiser regnorme, snegle uden hus, insekter, fiskeyngel og haletudser, mens større snoge især jager frøer og tudser.

Snogen er fredet i Danmark. Derfor må den ikke samles ind eller slås ihjel.

I Danmark er de fleste snoge som regel helt sorte med lidt lysere underside. Det vigtigste kendetegn er de to gule nakkepletter, som dog kan mangle i sjældne tilfælde.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.