Udlændinge svarede på spørgsmål om EU-forbehold og Schlüter

Onsdag var 3384 personer tilmeldt indfødsretsprøven. Den skal bestås for at kunne søge om statsborgerskab.

Indfødsretsprøven blev indført i 2015. Billedet stammer fra den første prøve (ARKIVFOTO). <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Indfødsretsprøven blev indført i 2015. Billedet stammer fra den første prøve (ARKIVFOTO). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

3384 personer var tilmeldt indfødsretsprøven onsdag, der skal bestås for at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Her skulle deltagerne blandt andet kunne svare på, hvornår kvinder fik valgret i Danmark.

De skulle også have styr på, hvilket parti den tidligere statsminister Poul Schlüter tilhørte.

Og så skulle de kunne svare på, hvilke partier der anbefaler vælgerne at stemme nej ved onsdagens afstemning om afskaffelsen af Danmarks forsvarsforbehold.

Prøven blev afholdt på sprogcentre fordelt over hele landet. Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der udarbejder prøven.

I alt rummer prøven 45 spørgsmål. De handler om dansk kultur, politik og historie, men også om ligestilling, ytringsfrihed og forholdet mellem politik og religion.

Fra 2021 har der som noget nyt indgået en række spørgsmål, der forholder sig til det, styrelsen kalder ”danske værdier”.

For at kunne bestå prøven, skal man svare rigtigt på mindst 36 spørgsmål. Herunder skal deltagere svare korrekt på fire ud af fem spørgsmål om danske værdier for at kunne bestå.

35 af de 45 spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der gratis stilles til rådighed. Deltagerne har med materialet mulighed for at øve sig på en stor del af spørgsmålene.

Derudover består prøven også af aktuelle spørgsmål. Dem vil personen have god mulighed for at svare på, hvis vedkommende har fuldt med i den offentlige debat.

De aktuelle spørgsmål kan deltagerne ikke øve sig på. Det samme gælder spørgsmålene om danske værdier.

Der er flere forskellige svarmuligheder til hvert spørgsmål, men kun et rigtigt svar.

Indfødsretsprøven har været en del af vejen til at få dansk statsborgerskab siden 2015.

Prøven blev etableret efter en aftale indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne.

Består man ikke prøven, er det muligt at gå op til en ny. Ved tidligere prøver har cirka 60 procent af deltagerne bestået.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.