Ukrainske mødre kan få en vigtig rolle på danske folkeskoler

Der venter en enorm opgave med at inkludere ukrainske børn i folkeskolerne, lyder det fra kommunerne.

Thomas Gyldal Petersen, formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, håber, at ukrainske kvinder, som har arbejdet med undervisning og børn, kan hjælpe til med inklusionen af ukrainske flygtningebørn i de danske folkeskoler. (Arkivfoto) <i>Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Thomas Gyldal Petersen, formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, håber, at ukrainske kvinder, som har arbejdet med undervisning og børn, kan hjælpe til med inklusionen af ukrainske flygtningebørn i de danske folkeskoler. (Arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landets kommuner leder med lys og lygte efter alle, der kan hjælpe med at undervise ukrainske flygtningebørn på de danske folkeskoler.

Foreløbig er det kun et mindre antal ukrainske børn, der har pakket deres skoletasker og er begyndt i en dansk skoleklasse.

Men de kommende måneder ventes tilstrømningen til skolerne at vokse markant, og det sætter kommunerne under et historisk pres.

Det forudser Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg samt borgmester i Herlev.

- Det er en monumental opgave. Den bliver større end noget, vi har prøvet tidligere, og det bliver en meget, meget kompleks opgave, siger han om inklusionen af tusindvis af ukrainske børn.

Fredag eftermiddag vil regeringen på et pressemøde komme med en status på indkvarteringen af ukrainske flygtninge i kommunerne. En del af denne opgave handler netop om at sikre undervisning til de ukrainske børn.

Børnene bliver indkørt i skolerne i to spor: Dels i almindelige skoleklasser, dels i særlige modtageklasser, forklarer Thomas Gyldal Petersen.

En åbenlys udfordring for skolevæsnet er, at børnene ikke taler dansk. Dertil kommer, at de som flygtninge kan have svære traumer med i bagagen.

Begge dele skal skolerne tage højde for. Det kræver blandt andet kompetente lærere, pædagoger og ukrainske tolke - og det er faggrupper, som ikke ligefrem hænger på træerne i Danmark.

- Den helt store udfordring er rekruttering af den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Det er det springende punkt. Vi er i en situation, hvor vi er tæt på kapacitetsgrænsen. Derfor er der ikke megen ledig kapacitet at tage af.

- Når vi skal oprette et relativt omfangsrigt modtagespor for børn, som kan være traumatiserede, eller som kan have andre vanskeligheder, så skal vi sikre, at vi har personale, der kan varetage de udfordringer.

- Men der er bare ikke ret mange ledige med de rette kvalifikationer til den gruppe børn, siger Thomas Gyldal Petersen.

Han beskriver det som "det muliges kunst" at løfte opgaven med ukrainske børn i de danske skoler. Kommunerne vil derfor blandt andet lede efter arbejdskraft blandt lærer- og pædagogstuderende.

- Vi håber selvfølgelig også på, at frivillige vil være med til at løse alle mulige opgaver - for eksempel lektiehjælp.

- Det er også interessant at se på, om voksne ukrainere, der kommer til Danmark - det er primært kvinder - har en faglig baggrund som gør, at de kan hjælpe i skolerne.

- Hvis de har arbejdet i skolevæsnet og på børneområdet i Ukraine, er det oplagt, at man rekrutterer dem til opgaver i skolerne, hvor de både vil have de nødvendige sproglige og faglige kompetencer, siger Thomas Gyldal Petersen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden