Arbejdsulykke

Ulykke på slagteri: Stak sig i maven med en kniv

25-årig mand kom til skade ved arbejdsulykke

HADSUND: En medarbejder på et slagteri i Hadsund kom torsdag morgen til skade, da han fik stukket sig selv i maven med en kniv. Det oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Arbejdsulykken skete, mens den 25-årige mand skulle hænge et 70 kilo tungt stykke kød op på en krog. Hvordan ulykken præcist skete er ikke oplyst, men medarbejderen blev kørt til hospitalet, hvor man i første omgang frygtede, at der kunne være sket livstruende skader.

Senere på dagen fik politiet dog oplyst, at den 25-årige mand heldigvis ikke var kommet kritisk til skade.

Gå til relaterede emner

Forsiden