Danmarks største fiskekutter ankommet til Skagen
Fiskekutteren Gitte Henning, der er bygget i Litauen, anløb Skagen lørdag morgen
Opdateret 06. april 2014 kl. 08:32
SKAGEN: Danmarks største fiskekutter er fra Skagen.
Den hedder Gitte Henning, og nybygningen kommer direkte fra værftet i Klaipeda i Litauen og anløb lørdag morgen Skagen Havn.
Skibet er på 4138 bruttoregistertons.
Skibet ejes af Henning Kjeldsen, der bor i Skagen og er en af landets rigeste fiskere med en formue på omkring 950 millioner kroner, ifølge ifølge Berlingske Business.
Dermed skulle han være blandt de rigeste danskere.
Formuen stammer fra værdien af de store EU-fiskekvoter, som Henning Kjeldsen ejer.
Fredag sejlede kutteren gennem Øresund og forbi København, og lørdag morgen anløb Gitte Henning for første gang Skagen Havn, hvor det lørdag eftermiddag udviklede sig til en mindre folkefest på havnen.
Flere hundrede tog imod tilbuddet om at se skibet i Skagen Havn lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.