Dansedommer: Glædeligt at Allan røg ud
Jens Werner havde gerne set, at Allan Simonsen var røget ud for længe siden
KØBENHAVN: Det har ikke skortet på verbale ydmygelser fra de fire dansedommere, der uge efter uge har givet den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen bundpoint i Vild med dans.
Fredag aften røg den meget omtalte fodboldlegende ud af showet, og glippede derfor chancen for en finaleplads, og det mener dommer Jens Werner var det helt rigtige udfald.
- Dansemæssigt kommer det ikke bag på mig, at han ryger ud, men rent afstemningsmæssigt gør det.
- De mange sidste fredage er Allan og Sofie gået videre i programmet uden overhovedet at være i omdans, så det er som om, man havde vænnet sig lidt til tanken om, at de også skulle i finalen, siger Jens Werner.
Han lægger ikke skjul på, at han gerne havde set, at Allan Simonsen var røget for længst.
- Vi dommere har jo hele tiden via vores karakterer og kommentarer givet udtryk for, at vi synes, at de rigtige dansere skulle videre, men seerne har så synes noget andet ind til i aften.
- Det er en glædelig overraskelse, uden at skulle forklejne Allan og Sofie, for det har ikke noget med dem at gøre, men det er den rigtige finale, siger dommeren.
Finalen bliver danset fredag 29. november.
/Newspaq/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.