Fodboldlandsholdet

Dansk drømmestart på EM

Morten Olsens udvalgte slog Holland 1-0 med lodder, trisser og alt det held, som man overhovedet kan ønske sig

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Scanpix

KHARKIV: Det lignede Olsen Bandens største kup, som lørdag aften blev udført på Melalist Stadium i ukrainske Kharkiv. Stik imod alt, hvad der foregik på grønsværen, så vandt Danmark 1-0. Og det på trods af, at vi aldrig nogensinde fandt melodien.
Klaveret spillede falskt lige fra starten. Meget omdiskuterede Christian Eriksen tabte konstant bolden, og vi fik aldrig sat mere end to sammenhængende afleveringer sammen. Derfor kunne Holland i perioder nærmest spille powerplay.
Men bedst som man sad og ventede på en hollandsk scoring, så tog Michael Krohn-Dehli sagen i egen hånd. Han fik en returbold på kanten af feltet, og med en skudfinte satte han to forsvarere af, hvorefter han sparkede bolden mellem benene på Maarten Steklenburg til 1-0.

Hamrende ufortjent føring

En hamrende ufortjent føring, og det var heller ikke et mål, som fik kampens forløb til at ændre sig. Holland pressede bare endnu mere på, og fik hjælp af store danske personlige fejl. Stephan Andersen stod fremragende, bortset fra én aktion, og den gav Arjen Robben en stor chance, som han dog hamrede på stolpen.

Anden halvleg startede med en ny stor hollandsk chance, men Robin van Persie snublede netop i skudøjeblikket. Og siden rullede det ene hollandske angreb efter det andet ned mod Stephan Andersens mål. Evian-keeperen klarede dog uhyggeligt godt fra sig.
En skuffende Christian Eriksen blev skiftet med Lasse Schöne et kvarter før tid, og også Lasse Mikkelsen kom ind, og som halvlegen skred frem blev Hollands mere og mere frustreret, og chancerne blev færre. Og efter 93 minutters spil lød den med danske ører befriende fløjte. En chokåbning på dødens pulje, gruppe B.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.