avis

Dansk genåbning vækker undren i Tyskland: Hvad er der galt?

Den danske lempelse af alle coronarestriktioner har fundet vej til flere internationale medier onsdag.

Det har vakt opsigt verden over, at Danmark som det første land i EU skrotter alle coronarestriktioner fra næste uge.

Således har den forestående danske genåbning vundet frem i blandt andet tyske, britiske og amerikanske medier.

I Tyskland skriver tabloidavisen Bild om lempelserne under overskriften "Was ist denn mit dänen los?" (oversat: Hvad er der galt med danskerne?).

Her fremhæver avisen, at smittetallene er højere end nogensinde, men at myndighederne stadig vil genåbne samfundet.

I den tyske artikel citerer Bild et Ritzau-interview med Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

Han sagde tidligere denne uge, at Danmark er "så tæt på målet, at det ikke giver mening at slippe tøjlerne nu".

Hos det amerikanske medie Politico hæfter man sig ved, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på onsdagens pressemøde, at landet kan finde smilet frem igen.

Politico noterer også, at Danmark har haft nogle af de højeste smittetal under pandemien, og at der onsdag blev registreret over 47.000 smittede, samtidig med at en undervariant af omikron er på vej frem.

Men mediet citerer samtidig Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) for, at indlæggelsestallene er stabile, og genåbningen derfor er mulig.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden