Naturkatastrofer

Danske soldater sidder fast i England

Uvejr forsinker soldater på vej hjem fra Afghanistan

(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2010)
(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2010) Scanpix

ENGLAND: 60 danske soldater på vej hjem fra Afghanistan skulle egentlig være landet på Karup Flyvestation lørdag aften.

Men nu har et uvejr over England sat en stopper for genforeningen med venner og familie. Det skriver tv2.dk

_ De lander først i Danmark i morgen sidst på dagen. Så lige nu er vi ved at finde indkvartering til dem i England, siger Major Kim Grünberger fra Hærens Operative Kommando til TV2.

Hjemtransporten af danske soldater fra Afghanistan har vist sig at være en større hovedpine for Hærens Operative Kommando.

For de firmaer, der normalt tager sig af transporten af soldaterne, har meget sent meddelt, at de ikke kan klare de mange flyvninger hen over sommeren.

Derfor kan en stor del af de udsendte se frem til flere dages forsinkelser i forhold til den hjemkomstdato, de oprindelig var blevet lovet.

Det britiske Royal Air Force er derfor trådt til for at hjælpe de nødstedte danskere.

Men nu sidder de første 60 soldater altså fast i England _ så tæt på at være hjemme, og så alligevel ikke.

_ Det er så superærgerligt, og vi er meget kede af det. Det er en sidste sur forhindring i en lang række af forhindringer, siger Major Kim Grünberger til TV2.

Han oplyser, at de seneste forsinkelser betyder, at soldaterne vil lande i Karup og Kastrup i morgen klokken henholdsvis 17.20 og 19.20.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden