Hele landet

Danske Spil: Tjek selv din kupon

Tekniske problemer giver bøvl med præmietjek hos landets forhandlere

Arkivfoto: Søren Wesseltoft
Arkivfoto: Søren Wesseltoft

HELE LANDET: Danske Spil har haft tekniske problemer onsdag formiddag 24. juni.

Det betyder, at de kunder, som har købt Lørdags Lotto, Onsdags Lotto, Lørdags Joker, Onsdags Joker, Eurojackpot, Bingo Boxen og Keno hos forhandlere i Danmark onsdag formiddag, vil kunne opleve ved præmiesøgning hos forhandlerne at få en besked om, at de skal kontakte Danske Spil.

Danske Spil opfordrer kunderne til selv at kontrollere, om der er gevinst på deres kuponer via forhandleren, tekst-tv eller danskespil.dk.

Hvis der er gevinst opfordres kunderne til at kontakte Danske Spils Kundecenter. Det sker for at sikre, at kunderne får de præmier, de er berettigede til. Danske Spils forhandlere er orienteret og vil kunne rådgive nærmere.

Danske Spils Kundecenter kan kontaktes på telefonnummer 36 72 80 80 i Kundecentrets åbningstid fra klokken 9.00-24.00 alle dage eller via mail: kontakt@danskespil.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner