Danske strande: Handicappede ingen adgang
Langt flere steder i landet burde man bruge en løsning, som ved Råbjerg Mile, hvor køreplader tillader handicappede adgang, mener Danske Handicaporganisationer
Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:01
En ny undersøgelse fra Erhvervsministeriet viser, at hver tredje handicappede i Danmark bedømmer tilgængeligheden på strande og andre seværdigheder som ’dårlig’ eller ’meget dårlig’.
Direktør Lars Midtby fra Danske Handicaporganisationer mener, at der er masser af steder i landet, hvor det ikke kræver det helt store, at man indretter sig lidt anderledes. Og fra andre lande er der også mange, som efterspørger sådan et tilbud.
Marked med potentiale
Han bliver bakket op af Dansk Erhverv, som ser økonomiske muligheder i at gøre Danmark mere tilgængeligt for handicappede.
- Mennesker med et handicap og en fysisk funktionsnedsættelse er jo potentielle kunder. Og det er et marked, der er et potentiale i. Det er værd at satse på, fordi det giver en konkurrencefordel frem for andre lande, som vi er i skrap konkurrence med på turistområdet, siger Anna Fuglsang-Damgaard Sina, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv til tv2.
I Råbjerg Mile har man allerede gjort noget for de handicappede gæster. Her er der lagt en 450 meter lang bane af køreplader, som gør det muligt for handicappede at komme helt op på milens udkigspost.
Desuden er det også muligt for handicappede i kørestol at komme helt ned til stranden i Slettestrand ved Fjerritslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.