Danskerne sender 100 millioner kroner til coronakrisens børn

101.087.510 kroner var der samlet ind, da Danmarks Indsamling 2022 gjorde resultatet op midnat efter lørdag.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er indsamlet 101.087.510 kroner ved Danmarks Indsamlingen på DR 1 lørdag aften.

For andet år i træk skal pengene gå til "coronakrisens børn", skriver Danmarks Indsamlingen i en pressemeddelelse.

- Pandemien har fra 2019 til 2021 sendt 100 millioner børn ud i stor fattigdom, hvilket svarer til en stigning på 10 procent, skriver arrangørerne.

Derfor glæder det også formanden for Danmarks Indsamling, Mulle Juul Korsholm, at danskerne har bidraget generøst.

- Jeg er ovenud lykkelig. Det er jo et fuldkomment fænomenalt beløb og faktisk det tredjehøjeste i Danmarks Indsamlings historie, siger hun.

- Alle her i Esbjerg er lykkelige og glade og stolte over, at danskerne endnu en gang har vist deres store hjerter.

Det er første gang nogensinde, at Danmarks Indsamling har samlet ind under det samme tema to år i træk. Der er al god grund til at gentage temaet, mener Mulle Juul Korsholm.

- I år samler vi ind til børn i verdens fattigste lande igen, fordi det lader til, at de mindste og mest sårbare børn i de her lande bliver coronakrisens største ofre. Vi er desværre i en virkelig forfærdelig situation, hvor der risiko for at børnedødeligheden stiger igen, siger hun.

Pengene bliver sendt ud til 12 forskellige projekter på tre kontinenter. Indsatserne er rettet mod børn og deres familier og skal hjælpe dem med at komme på fode igen.

- Det er alt fra fødselshjælp til malariamedicin og sultbekæmpelse. Så det er flere forskellige måder, hvorpå pengene kommer til at hjælpe, siger Mulle Juul Korsholm.

Danmarks Indsamling blev sendt i fem timer på DR1, hvor værterne, der blandt andet talte tidligere vært på TV-avisen Tine Gøtzsche og håndboldspilleren Jesper Nøddesbo, skulle underholde publikum.

Det er 16. gang, at Danmarks Indsamling blev afholdt. Siden programmet første gang blev sendt i 2007, er der blevet samlet mere end 1,3 milliarder kroner ind under forskellige temaer.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Statsadvokaten har talt: Jens-Peter Skov slipper for tiltale i sag om sex med mindreårig
Luk