Erhverv

Danskerne skal tage færgen på ferie

Rederi klar med ny bookingportal

Læsø er allerede med i booking-samarbejdet.Foto: Hunderup Luftfoto
Læsø er allerede med i booking-samarbejdet.Foto: Hunderup Luftfoto hans hunnerup

VEJLE: En ny ø-ferie-portal skal få flere danskere til at holde sommerferie herhjemme.

Tilbuddene på de danske øer består blandt andet af Samsø Festival, kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm og verdens største dragefestival på Fanø, skriver Jysk Fynske Mediers rejsemagasin.

Andre oplevelser er et Gastronomisk Folkemøde på Lolland og en strikkefestival og en østersfestival på Fanø.

Rederiet Færgen præsenterer i den kommende uge den ny portal, der gør det muligt at booke både færgebilletter, overnatninger og oplevelser på de forskellige danske øer samme sted.

- Vi ønsker at gøre øerne endnu mere tilgængelige, end de er i dag og at sætte oplevelserne ind i en ny ramme, hvor turisterne selv vælger oplevelserne til og fra på en simpel måde, fortæller Lindy Kjøller, som er salgs- og marketingchef hos rederiet Færgen, der står bag bookingportalen Dansk Ø-ferie.

Færgen sejler i dag selv til Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Lolland og Langeland, men tanken er at invitere andre øer med i samarbejdet. Således er Læsø og Ærø allerede med.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden