De 10 rigeste familier i Danmark
Magasinet Forbes og Børsen har udarbejdet listen over de rigeste i Danmark - se listen her
DANMARK: Landets 10 rigeste familier sidder på over 236 milliarder kroner. Det fremgår af den nyeste liste over Danmarks rigeste, som Magasinet Forbes i samarbejde med dagbladet Børsen netop har udarbejdet.
Her er listen:
1: Lego-familien, Kirk Kristiansen sidder på første pladsen som Danmarks suverænt rigeste familie. Familien er god for 85,6 milliarder og ejer 75 procent af Legos aktieposter.
2: Anders Holch Povlsen fra Bestseller har andenpladsen med en formue på 45 milliarder kroner. Holch Povlsen står bag Danmarks bedst sælgende modesucces og er også hovedaktionær i internetsuccesen Asos. Holch Povlsen holder sig uden for mediernes søgelys.
3: Danfoss Familien er på tredjepladsen med deres 25,4 milliarder kroner. Stifterens søn, Jørgen Mads Clausen, står i spidsen for erhvervsimperiet, men også andre familiemedlemmer har været og er en del af Danfoss.
4: Dyne-Larsen indtager listens fjerdeplads med 24,335 milliarder kroner. Jysk, hvor Lars Larsen ikke længere er direktør, har mere end 2000 butikker verden over, og han er stadig bestyrelsesformand og ejer af koncernen.
5: Coloplast familien Louis-Hansen, der producerer stomiposer, ligger femte med en formue på 22,581 milliarder kroner.
6: På sjettepladsen ligger Ecco-skos Hanni Mereta Toosbuy Kasprzak som den eneste kvinde på årets top 10. Hun er god for 11,892 milliarder. Kvinden er både ejer og bestyrelsesformand i skofirmaet Ecco, som i år fejrer 50 års jubilæum.
7: På syvendepladsen ligger en ”genganger” idet Lego med firmaet ”Lego/Investeringer” med 7,794 milliarder indtgager denne plads. Mens Kjeld Kirk Kristiansen beholdt Lego, fik hans søster penge. Pengene bliver nu forvaltet af forskellige investeringsvirksomheder.
8: Lidt mindre - nærmere bestemt bare 50 millioner eller 7,747 milliarder - står der i boet efter afdøde Mærsk Mc-Kinney Møller. Halvandet år har det taget at lave den gigantiske opgørelse af skibsredderens ejendele så som aktier, ejendomme, kunstværker og en lystyacht. Arven ender hos skibsrederens tre døtre.
9: Et andet bo - nemlig det efter Haldor Topsøe A/S - kommer ind på niendepladsen med sine 6,544 milliarder. Haldor Topsøe døde fire dage før sin 100 års fødselsdag i maj i år.
10: På 10. pladsen ligger Per Enevoldsen og hans hustru, Winnie, der sammen ejer smykkefirmaet Pandora. Firmaet siden børsnoteringen i 2010 nået uanede højder. Parret og deres søn, Christian, ejer i dag samlet værdier i Pandora og andre firmaer for 6,227 milliarder kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.