De ældste skoleelever kan komme i klemme
9.klasser har dog undervisningstid til i alt syv ugers konflikt
Opdateret kl. 09:31
MARIAGERFJORD: Om to-tre uger rammer 10.klasserne i Mariagerfjord ”undervisnings-muren”, forstået på den måde, at så kommer de til at mangle et antal lovpligtige undervisningstimer, som de skal have for at kunne afslutte folkeskolens udvidede afgangsprøve.
Hvordan man vil løse det problem, tænker man lidt over i den kommunale forvaltning. Bede 10. klasses centeret om at komme med en løsning kan man ikke, for skolen, der har afdelinger i Hobro og Hadsund, er lockoutramt.
Skolechef Peter Møller Rasmussen regner dog med, at man vil kunne bruge undervisningstid fra valgfag og flytte dem over på obligatoriske fag og lave nogle specielle temadage, så normen kan blive opfyldt.
For 9. klassernes vedkommende har de på alle skoler haft så mange timer, at der er en elastik på syv uger at trække på.
Det vil sige, at 9. klasserne ikke løber ind i problemer, med mindre konflikten fortsætter til efter pinse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.