Gjøl

De dræbte var fra Gjøl og Taars

45-årige Jesper Schlotfeldt Jensen mistede søndag livet i sammenstød med spøgelsesbilist

Jesper Schlotfeldt Jensen var en energisk og engageret formand for foreningen, der står bag restaureringen af Gølbåden fra 1908.

Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen
Jesper Schlotfeldt Jensen var en energisk og engageret formand for foreningen, der står bag restaureringen af Gølbåden fra 1908. Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen

GJØL: Det var den 45-årige Jesper Schlotfeldt Jensen, Gjøl, der tidligt søndag morgen blev dræbt ved den voldsomme ulykke på E45, hvor en spøgelsesbilist kørte mod syd i det nordgående spor og frontalt ramte Schlotfeldts bil.

Det bekræfter næstformand Peter Rodkjær i Gøl Bådens Træskibslaug, hvor Jesper Schlotfeldt var en engageret og energisk formand.

Jesper Schlotfeldt Jensen var far til tre. Han havde boet fem år på Gjøl og før det i Nørresundby.

Det var havnen, fjorden og det åbne land, der fik ham og hans hustru Ida Rytter Jensen og deres tre børn, til at flytte til Gjøl. Her kunne de have båd, dyr og masser af plads.

På Gjøl blev han hurtigt en meget afholdt skikkelse, aktiv, udadvendt og dynamisk som han var. Han blev nøgleperson i arbejdet med at restaurere den gamle Gjøl-båd, da muligheden viste sig for tre år siden. Det var i hans ladebygning, der blev indrettet bådebyggeri, smedje, værksteder og folkerum, så skibsrestaureringen også blev praktisk mulig. Og det var med ham som lokomotiv, det lod sig gøre at rejse både økonomiske og tekniske midler til arbejdet.

Jesper Schlotfeldt Jensen var sømand, født og opvokset i Marstal på Ærø. Han var skibsfører og lods. Han sej- lede gerne på Grønland med små tankskibe til bygder og skibstrafik, men jobbet som lods i danske farvande var hans faste levebrød.

Dødsulykkens andet offer, den 25-årige spøgelsesbilist, var fra Taars.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden