EMNER

De får landsbyplaner

Aalbæk, Kvissel og netværket Voerså-Præstbro-Lyngså udvalgt

Mette Hardam - formand for distriktsudvalget. Foto: Peter Broen
Mette Hardam - formand for distriktsudvalget. Foto: Peter Broen Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:51

FREDERIKSHAVN: Det bliver stationsbyerne Kvissel og Aalbæk og trioen Voerså-Præstbro-Lyngså som får tilbudt konsulentbistand til i løbet af efteråret at udarbejde landsbyplaner med en strategi for overlevelse.

Distriktsudvalget besluttede på sit seneste møde at igangsætte udarbejdelse af landsbyplaner for nogle få, ikke navngivne modelbyer blandt kommunens næsten 30 landsbyer og landdistrikter.

Distriktsudvalgets formand Mette Hardam og teknisk direktør Chr. Roslev har nu, efter en ansøgningsrunde, sat navn på modelbyerne.

Det er meningen at benytte de tre første landsbyplaner som skabelon for lignende landsbyplaner andre steder i kommunen.

Der indkom i alt otte ansøgninger om at være modelbyer.

Kvissel og Aalbæk er udvalgt ud fra deres forskellighed, hvor Aalbæk er en større landsby (1500 indbyggere) med skole, butikker, sommerhusområder, bus- og togforbindelser og lokale arbejdspladser, mens Kvissel (412 indbyggere) ikke har meget andet at byde på end frisk luft og landlig ro samt mulighed for at hoppe på toget til Frederikshavn eller Hjørring.

Voerså-Præstbro-Lyngså (556, 249, 246 indbyggere) adskiller sig fra de andre ansøgere ved at være et landsbynetværk. Området har skole, få butikker og få arbejdspladser, men et stort sommerhusområde og kun 45 km. til Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden