Hune

De gamle ben kan stadig

DBU’s oldboys landshold til kamp på Hune Stadion

Old Boys landsholdet mødte Hune BK -  her Stig Tøfting. Foto Claus Søndberg
Old Boys landsholdet mødte Hune BK - her Stig Tøfting. Foto Claus Søndberg

Opdateret 23. juni 2015 kl. 07:18

HUNE: Omkring 1000 tilskuere blev vidner til en flot fodboldkamp fredag aften i Hune, da Oldboys-landsholdet besejrede et lokalt funderet mandskab fra Hune Boldklub 7-1 efter 4-0 ved pausen.

Hune Boldklub indviede nyt klubhus, og for at huse de mange tilskuere var der til lejligheden opstillet en tribune med plads til cirka 200 tilskuere i det herlige sommervejr.

Oldboys-landsholdet havde koryfæer som eksempelvis Mogens Krog, René Henriksen, Martin Jørgensen og Stig Tøfting med blandt de bærende kræfter, og med på DBU-mandskabet, der havde Sepp Piontek som indpisker på sidelinjen, var også tidligere AaB-spillere som Erik Bo Andersen, Brian Priske, Christian Lundberg og Henrik ”Mini” Rasmussen.

Blandt målscorerne denne aften i Hune var Martin Jørgensen og Christian Lundberg, og i Hune-målet stod den lokale keeper en ganske fin kamp.

Alt i alt et fint arrangement for alle parter. Spillerne nød strabadserne og gensynet på banen, og tilskuerne fik - i glimt - fodboldlækkerier at glæde sig over.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden