De har virkelig vist vilje til vækst
Nordmark Maskinfabrik i Sæby og Prime Ocean i Skagen modtog erhvervsrådets priser. Opdateret med TV kl. 11.13

Far og søn, Michael og Ejnar Jacobsen ejer Nordmark Maskinfabrik , der forarbejder elementer til de kæmpestore vindmøller. De har blandt andet investeret i en hel ny fabrik i Sæby, opkøbt Vestas afdeling i Skagen og en fabrik i Hedensted. Foto Kim Da
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det kan stadig lade sig gøre at skabe nye arbejdspladser indenfor brancher som Frederikshavn Kommune har haft stolte traditioner indenfor. En maskinfabrik og en fiskeforarbejdsningsfabrik har leveret beviserne. Se TV-indslag her! Derfor modtog Nordmark Maskinfabrik A/S i Sæby og Prime Ocean i Skagen hver sin pris fra Frederikshavn Erhvervsråd. Den største pris Vækst og Viljeprisen gik til Nordmark Maskinfabrk og Iværksætterprisen til Prime Ocean. Begge virksomheder har på få år investeret penge i at vokse. I Sæby har man investeret omkring 70 millioner i en ny fabrikshal, som man tog i brug i august 2010 og hvor alle medarbejderne blev samlet i juni 2011, da de administrative medarbejdere flyttede ind. Men som om det ikke var tilstrækkelig, så overtog ejerne Ejnar Jacobsen og hans søn Michael Jacobsen Vestas anlæg i Skagen, da vindmøllegiganten besluttede at lukke deres produktion og i september 2011 købte man Ertech Stål i Hedensted efter den var gået konkurs. - I 2009 var vi 30 ansatte.Nu er vi oppe på 78 ansatte. 50 i Sæby, 8 i Skagen og 20 i Hedensted, fortæller Ejnar Jacobsen, mens han viser rundt på de 5000 kvadratmeter, som fabrikken på Kjeldgaardsvej i Sæby udgør. De turde satse midt i en krisetid, fordi vindmølleproducenterne syntes, det var en god idé. Der var brug for plads til de store nav og aksler. Nu kan man have 50 af de kæmpestore og tunge aksler inde i hallen ad gangen. Og både Siemens og Vestas holdt ord og gav ordrer til Nordmark Maskinfabrik. Dertil kommer at man leverer motorelementer til MAN Diesel & Turbo, som jo lukkede deres motorproduktion ned i Frederikshavn for nogle år siden. Indehaverne har også investeret i nye maskiner blandt andet en kæmpefræser, der står i den ene ende af hallen, og i det h ele taget er alle de dele, der forarbejdes på Maskinfabrikken enorme. Produktion af laks I Skagen bestemte Carsten Frydkjær og Nils Birger Nordmann sig også for at gå imod strømmen i 2009. Tilsammen har de 30 års erfaring indenfor fiskeindustrien og mente, at der var basis for at starte en ny forarbejdsningsfabrik. - Vi startede med at forarbejde laks fra norske laksefarme, men et år efter i august 2010 fik vi endnu en produktionslinje til torsk og sej og i 2012 vil vi åbne den tredje produktionslinje, hvor vi kan forarbejde blandede fiskearter, forklarer Carsten Frydkjær. 2/3-dele af produktionen går til udlandet, og firmaet har formået at differentiere sig på seafoodmarkedet, hvor konkurrencen er benhård. Carsten Frydkjær har også sagt goddag til mange nye kolleger. De startede syv og er nu 51 ansatte i Prime Ocean, der ligger på Røgerivej i Skagen. Det var anden gang, at Frederikshavn Erhvervsråd uddelte Iværksætterprisen og 7. gang, man uddelte Vækst og Viljeprisen. Priserne er skulpturer skabt af Christian Svendsen fra Aalbæk. Indstillingerne til priserne var indleveret af de lokale erhvervsforeninger i Sæby og Skagen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.