Lokalpolitik

De løb langs kommunegrænsen

26 løbere har været med til at løbe Hjørrings kommunegrænse rundt

Gennem det seneste års tid har løberne oplevet alle årstider. ?Privatfoto
Gennem det seneste års tid har løberne oplevet alle årstider. ?Privatfoto

HJØRRING: 382 kilometer. Det er afstanden, der skal tilbagelægges, hvis man løber langs Hjørring Kommunes grænse.

Der forlød ikke noget om hvor mange etaper, eller hvor lang hele turen ville blive, da seks personer stod ved Lørslev skole en kold januardag 2013.

Og hvorfor Lørslev?

Fordi stedet var tæt på et centrum for kommunen. Hermed var projektet påbegyndt med prologen: Lørslev - Morild.

Herefter er der tilbagelagt 24 etaper, før løberne igen stod ved kirken i Morild.

Undervejs har 26 løbere deltaget i én eller flere etaper.

- Det blev en fantastisk rejse langs kommunens ydergrænser. En rejse, som kom til at handle om meget mere end løb og fik mange andre dimensioner undervejs, end det var planlagt fra start. Det var også en rejse gennem de fire årstider vinter, forår, sommer og efterår med de fantastiske karakterer, som kendetegner dem, siger Jens Buhl Christensen, som fik ideen til løbet langs kommunegrænsen.

Det var desuden en del af konceptet, at der skulle være fokus på oplevelser og sociale værdier frem for hastighed og konkurrence. Altså kultur, natur og godt humør, og i løbesko.

På det år, der gik fra første løb til det sidste, har løberne oplevet dyrelivet, åerne og, ikke mindst, de fire årstider på godt og ondt.gong

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden