De løb rundt om Jesperhus
475 gennemførte Jesperhusløbet lørdag, og det var arrangøren FLUIF Motion rimeligt godt tilfreds med
LEGIND: Kun en tåbe frygter ikke Savværksbakken!
Det halve hundrede halvmarathonløbere, som stillede til start på distancen i Jesperhusløbet lørdag klokken 13, kunne ikke påstå, at de ikke var advaret. Løbslederen rådede dem til at økonomisere med kræfterne, mens de løb vestpå fra parkeringspladsen ved Jesperhus Svømmehal og videre på asfaltveje i knap 11 kilometer, afløst af grusveje ved Fårup Mølle inden den førnævnte bakke inde i Legind Plantage knap tre kilometer før målstregen i det 21,1 kilometer lange løb.
Med 475 deltagere i alt til de tre distancer, erklærede Susanne Simonsen, formand for den arrangerende klub, FLUIF i Lødderup, sig rimeligt godt tilfreds.
- I betragtning af, at det var halvkoldt, var det et fint fremmøde. 52 af deltagerne løb halvmarathon, og det var nok til, at vi nok også har den distance på programmet næste år. Det er et stort arbejde at mærke sådan en rute op, men vi får megen ros for den, fordi den er en blanding af landevej og skov og med kuperet terræn undervejs, sagde Susanne Simonsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.