Biler

De mindste stjernebiler får løftet overliggeren

Mercedes A- og B-Klasse får facelifts, der betyder lidt flere kræfter, hurtigere hjemmeladning og en smule længere rækkevidde i plug-in-versionerne

De mindste Mercedes A- og B-Klasse får nu et mindre midtvejsfacelift, der bl.a. løfter infotainmentdelen.
De mindste Mercedes A- og B-Klasse får nu et mindre midtvejsfacelift, der bl.a. løfter infotainmentdelen. Foto: Mercedes

Opdateret 19. oktober 2022 kl. 13:17

FACELIFT: Små, men effektive forbedringer. Det er nøgleordene for de faceliftede versioner af Mercedes A- og B-Klasse med dåbsattest fra henholdsvis 2018 og 2019, der skal holde modellerne friske lidt længere.

De største ændringer sker inden døre, hvor modellerne får den nyeste generation af Mercedes MBUX-infotainment-system. Det betyder, at alt klares med berøring på skærmene, frem for brug af pegepladen ved midterkonsollen, som nu er fjernet.

Plug-in hybriderne får nu lidt hurtigere AC-hjemmeladning på 11 kW mod før 7,4 kW. Ude i byen kan det stadig forgå med lynhurtige 22 kW ved hurtigladere, så modellerne kan lade 10-80 pct strøm på 25 min.

Selve elmotoren yder en tand mere, og leverer nu 109 hk, så systemydelsen er 160 hk. Rækkevidden kan nu i bedste fald strækkes til cirka 80 km.

Alle modeller har nu automatgear med dobbeltkobling, selv de mindste A180 og B180 med en 1,3 liters benzinmotor på 136 hk. Under hjelmen kan benzinudgaverne prale af en mild elektrificering, hvor et 48 volts system kan give 16 hk ekstra ved peaks.

I den anden ende af skalaen er der fortsat liv til AMG-modellerne. Her fås A35 som sedan og hatchback med en to liters benzinmotor på 306 hk, mens A45 S 4Matic, der yder 421 hk, kun kan levere som hatchback. Ellers er der en lille og helt klassisk opgradering med nye lygter og kofangere for og bag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden