De øver tekster og melodier
Der er blevet grovsorteret og finsorteret, og teksterne til Aalbæk Sjøw's jubilæumsforestilling er nu valgt.
Og aktørerne er godt i gang med at få lært tekster, melodier og hvordan de skal bevæge sig på scenen i de enkelte numre. Det sker i Aalbæks kulturhus under ledelse af revyens faste instruktør, Marianne Svendsen. Det er 30 år siden, der første gang blev spillet revy i Aalbæk. Revyen begyndte som fast indslag ved sommeren havnefest. Dette års Aalbæk Sjøw spilles på Hotel Skagen Strand i Hulsig. Allerede nu er premiereforestillingen 8. marts og den sidste forestilling 17. marts udsolgt. Telefonsalget af billetter begynder mandag 6. februar. Det er i år det fem mand store orkester The Real Bounty, der sørger for musikken til revyballet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.