Hallund

De så på både fugle og fisk

To naboer åbnede haverne for interesserede

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De store fisk i dammen blev ivrigt studeret.

HALLUND:Det var to meget forskellige haver, de 70 medlemmer af Haveforeningen Haven i Brønderslev besøgte, da der var åbne haver.

Det var to naboer, der åbnede havelågerne, nemlig Lisbeth og Knud Erik Nielsen, Sølvgade 80, og Else og Jørgen Jensen, Sølvgade 63, begge Hallund.

Knud Erik Nielsen har blandt andet omkring 50 australske parakitter i sin ladebygning på Kirkegaard.

De har bo i flotte volierer, så de kan være både ude og inde. Allerede i 1973 begyndte Knud Erik Nielsens interesse for fugle. Familien boede først på Ørumvej, men de seneste 19 år har de boet i Sølvgade.

I vinteren 2011 udbrød der brand på ejendommen.

- Jeg mistede heldigvis kun fem-seks parakitter, fortæller Knud Erik Nielsen.

Siden er der investeret i nye volierer.

På gårdspladsen er der en stor sø, hvor der er masser af guldfisk og karper.

Endelig var der også besøg i haven, hvor blandt andet et gammelt træ er skåret ud i fuglemotiver.

Else og Jørgen Jensen har en stor prydhave, som også blev besøgt.

- Det er otte år siden vi solgte vores landbrug og købte hus i Hallund, fortæller Jørgen Jensen.

- Som landmand er jeg vant til at have jord under neglene, så det skulle jeg selvfølgelig også have i Hallund, siger han.

I haven er der blandt andet rododendron, og der er vandkunst, drivhus med tomater, agurker og roser. Der er flere hyggekroge - blandt andet under en pavillon - i den 1400 kvadratmeter store have.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.