De slipper ikke op
Travle Mona Jensen er klar med de blanke stemmesedler
Opdateret kl. 14:18
BRØNDERSLEV: Alle vælgere skal have en stemmeseddel, hvis de altså ønsker det. Og i Brønderslev Hallerne er Mona Jensen en af de mange kommunale embedsmænd, der på en fortravlet valgdag har andre opgaver end de sædvanlige. En af opgaverne er at forsyne valgbordene med blanke stemmesedler, så de er klar, når vælgerne viser deres valgkort.
- Det hele kører som det skal, og det er en rigtig spændende dag, som nok først slutter hen ad midnat, når det endelige resultat foreligger, siger Mona Jensen, der mødte i Brønderslev Hallerne klokken syv.