De tog prisen
Folkeklubben fik fredag aften overrakt årets folkemusikpris ved Skagen Festival
Opdateret kl. 22:17
SKAGEN: 20.000 kroner og et kunstværk skiftede fredag aften hænder, da Den Danske Folkemusikpris 2017 blev overrakt i Skagen Kultur og Fritidscenter.
Det skete umiddelbart før aftenens koncert i centeret.
Og prisen - det var ikke den store hemmelighed, da det var blevet afsløret tidligere på året - gik til Folkeklubben - et af de øverste navne på årets festivalplakat. Og de blev behørigt hyldet ved overrækkelsen i en fyldt koncertsal.
Bandet Folkeklubben blev dannet tilbage i 2011, og siden da er det gået stærkt.
De har tre fuldlængdeudgivelser på historikken - Nye Tider fra 2013, Danmarksfilm fra 2014 og Slå flint! fra 2016 - og mange kender i dag bandet for numre som "Torben Ulrich", "Fedterøv", "For Pengene", "Danmarksfilm", "Blomsten og Vasen", "Overlæge Jacobsen" med flere.
Siden gruppens dannelse har de gæstet utallige spillesteder og festivaler med en massiv turnéaktivitet på gennemsnitligt omkring 100 koncerter om året.
Folkeklubben blev dannet efter et møde mellem sangskriver Kjartan Arn-grim og trommeslager Rasmus Jusjong, og de kommer som prismodtagere i fornemt selskab med blandt andre Lars Lilholt, Allan Olsen, Povl Dissing og skotske McCalmans.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.