De trak og de trak

Traktortræk det store tilløbsstykke

Esben Heine
Når jeg bliver stor, vil jeg også køre traktor, lyder det fra fireårige Marcus Knudsen fra Jerslev. Foto: Bent Bach
Jerslev 4. maj 2018 09:48

JERSLEV: De trak og de trak. Årets traktortræk på Markedspladsen i Jerslev trak igen mange til. Der blev dystet i at trække slæden længst muligt. Ved 100 meter lyder fløjten for full pull.

25 traktorer stillede op, og én efter én trak de slæden ud ad banen. Traktorerne med store motorer skulle have ekstra læs på. Op til 6000 kilo jernlodder blev der lagt på slæden, så de også kunne vise deres værd.

Når der er traktortræk, er der dømt hygge. Øl og pølser hører med, når man fra sidelinjen skal se nærmere på de prustende traktorer.

Chris Thomsen fra Taars er én af de rutinerede traktortrækkere.

- Jeg har kørt i otte år, fortæller Chris Thomsen, der vandt landbrugsklasse 3 på en Valmet 8100. Han klarede næsten 120 meter i det afgørende træk (såkaldt pull off).

Idet daglige kører han i en maskinstation, så han er vant til at håndtere de mange hestekræfter.

- Det er virkeligt et vellykket arrangement, bemærker han.

Thomas Andreasen fra Try er med for første gang. Han kører Case Puma 180. Han er knapt så godt tilfreds med resultatet.

- Men det bliver bedre næste gang, siger han.

Thomas Andreasen kører også til dagligt traktor. Det er på en maskinstation i V. Hjermitslev.

Vendsyssel Landboungdom har lagt mange kræfter i arrangementet. De unge landmænd har brugt en dag på at gøre klar til traktortrækket, og solen var gået ned, inden de var færdige med at pille alt ned. Hele pladsen er hegnet ind.

Vinderne blev:

Standardklasse 7, 14.000 kilo: Christoffer Ulrich, på Fendt 939, 77.23 meter i pull off.

Standardklasse 6, 11.000 kilo: Frederik Vingaard Olesen, John Deere 7830, 78,55 meter i pull off.

Standardklasse 5, 9000 kilo: Joachim Klovnhøj, John Deere 7810, 107,21 meter i pull off.

Landbrugsklasse 4, 7500 kilo: Jonas Gadensgaard, New Holland, TM 165, 81,09 meter i pull off.

Landbrugsklasse 3, 5700 kilo: Chris Thomsen, Valmet 8100, 119,34 meter i pull off.

Landbrugsklasse 2, 4400 kilo: Per Sørensen, Fiat 90-90, 76,49 meter i pull off.

Super standardklasse 4: 7500 kilo: Søren Grøn, Ford TW20, 86,98 meter i pull off.

Super standardklasse 3, 5700 kilo: Christian Rafn, Ford TW15, 58,69 meter i pull off.

Super standardklasse 2, 4400 kilo: Frank Christensen, Fiat 1580, 120,29 meter i full pull.

Super standardklasse 0, 3500 kilo: Team Holmebo, Deutz 6006, 102,50 meter i pull off.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...