Arbejdsformidling

- De tvinger mig i knæ

Mor til tre rejser skarp kritik af jobcentret i Brønderslev

Sygemeldte Dianne Løfquist Larsen føler sig efterhånden nedkæmpet af systemet, fortæller hun. Foto: Kurt Bering
Sygemeldte Dianne Løfquist Larsen føler sig efterhånden nedkæmpet af systemet, fortæller hun. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 16. oktober 2013 kl. 06:18

BRØNDERSLEV: - De lytter ikke på hvad jeg siger, og de lytter ikke på, hvad min læge siger, fortæller den 35-årige sygemeldte kok Dianne Løfquist Larsen, der føler sig ydmyget og nedladende behandlet af jobcentret i Brønderslev.

Hun fortæller bl.a., at hun blev indkaldt til et møde på jobcentret, hvor der sad en hel flok sagsbehandlere og konsulenter ved bordet.

- De spørger f.eks., om det er mig, der har sagt til lægerne, hvad de skal skrive i deres attester, fortæller Dianne Løfquist Larsen, der på trods af lægeerklæringer bare bliver bedt om at træne mere og tabe sig.

Nu bakkes hun op af flere i sin kritik af jobcentret.

- Man stopper sygedagpengene på et fejlagtigt grundlag og ødelægger en hel familie. Det er under al kritik, mener byrådsmedlem Thomas Krog (SF).

Dianne Løfquist Larsens læge Knud Vilsgaard siger:

- Min lægefaglige vurdering kan slet ikke danne grundlag for deres konklusion. Dianne kan ikke vende tilbage i job på ordinære vilkår, og hvis de siger, hun bare skal træne og tabe sig, så må de ikke have læst de lægefaglige vurderinger, siger Knud Vilsgaard.

Men jobcentret er ikke enig i kritikken.

”... De helbredsmæssige oplysninger indgår som en del af det samlede materiale, der ligger til grund for møde i Rehabiliteringsteamet og teamets indstilling. Helbredsoplysningerne (...) kan ikke stå alene, når kommunen vurderer om Dianne Løfquist Larsens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat”, svarer jobcenterchef Birgitte Brødsted Moselund i en mail:

Hun afviser også, at der skulle være tale om brud på loven og at der der skulle være tale om nedværdigende eller ydmygende behandling.

”... Jobcentret tilstræber at formidlingen sker på en ordentlig måde, og det har på ingen måde været vores hensigt at behandle Dianne Løfquist Larsen ydmygende og nedladende”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden