Ræhr

- De unge er eksperterne

Skatere og udøvere af trial og parkour bliver samlet om den nye udendørs bane

Selv om det var ved at mørkt og forhindringerne endnu ikke var stillet op på den kommende parkourbane, så kaster de unge sig ud fra, hvad der er, som denne blå tre meter høje container. Her er det Jonas Dørr Henningsen i flyvende stil.
Selv om det var ved at mørkt og forhindringerne endnu ikke var stillet op på den kommende parkourbane, så kaster de unge sig ud fra, hvad der er, som denne blå tre meter høje container. Her er det Jonas Dørr Henningsen i flyvende stil.

Opdateret 17. maj 2022 kl. 13:22

THISTED: - Vi venter spændt på, hvordan resultatet bliver.

18-årige Daniel Blengsli sidder sammen med kammeraterne i en sofa i skatehallen. De fire unge gutter har dyrket parkour sammen i fire år, og ser nu med forventning frem mod, at banen ved Thyhallen skal blive klar.

- Det betyder rigtig meget, at vi får en bane. Så kommer vi også væk fra nogle af de steder, hvor vi ikke må være, siger 17-årige Tommy Daniel Lauridsen fra Ræhr.

Rent praktisk skal banen bestå af blandt andet gelændre, betonklodser, skråvægge og klatrestativer. Og det er ikke en ufarlig sport for de overmodige.

- Det koster en del knubs i starten, fortæller 18-årige Jonas Dørr Henningsen, der på et tidspunkt var fast gæst på skadestuen. De mange ar på albuer, knæ og fingre kan dog ikke få drengene til at stoppe.

- Når man kommer i gang, bliver det til en livsstil, og så kan du ikke lade være, siger Jonas, mens de andre nikker samtykkende.

Også skatere og trialkørere vil kunne benytte banen, hvilket Mikkel Svane Madsen, der har skatet i to år, ser meget frem til.

- Det er fedt, at man ikke behøver at være afhængig af hallens åbningstider. Det bliver fedt til sommer, når man bare kan være der hele dagen, siger han.

Væk fra dårlig indflydelse

For Daniel, Jonas, Tommy og Jakup har parkour været en vej væk fra ballade og kriminalitet, og de bruger så vidt muligt deres fritid på at træne og dygtiggøre sig. De håber, at andre vil følge deres eksempel.

- Det bliver en fed hverdagsaktivitet. Vi håber, at trække en masse nye til og få nogle af de unge banditter væk fra gaden og herned i stedet for, siger Jonas.

De unge, der kommer i skatehallen i forvejen, er typisk ikke nogen, der passer ind til fodbold eller håndbold, fortæller Mikkel Gedebjerg, leder af skateklubben.

- Vi vil gerne samle de forskellige grupper, så vi har både parkour-udøvere, skatere og trialkørere, siger han.

I forbindelse med planlægning af banen tog Troels Winther, projektmedarbejder i Solsikken, og Mikkel Gedebjerg til Viborg, for at se en parkour og trial bane med egne øjne, så de bedre kunne sætte sig ind i, hvad projektet indebar.

- Det er vigtigt, at det er et projekt, hvor de unge hele tiden er på banen. Det er de unge, der er eksperterne, og vi er jo bare sådan nogle kedelige voksne, siger Troels Winther med et smil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden