Lokalpolitik

Debat: Svar på Jess Nielsens kritik

Debatindlæg fra Liberal Alliances Ungdom i Vendsyssel.

Medlemmet af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Jess Julian Nielsen, skriver på Nordjyske.dk et uretfærdigt kritisk indlæg omhandlende Peter Laigaard. Kritikken skal forestille at være rettet både mod Peter Laigaard og Paul Rode Andersen, men DSU-medlemmet ender med kun at sætte fokus på førstnævnte. At Jess Julian Nielsen ønsker at gå på jagt med et skarpladt gevær, som han formulerer det, mod Peter Laigaard er naturligvis at tage tingene alt, alt for langt. Flere uretmæssige kritikpunkter falder, som intet har på sig. Jess Julian Nielsen kritiserer det faktum, at Peter Laigaard som det eneste byrådsmedlem formår at tage de kampe ingen andre tør tage. Hvordan dette er at betragte som "landsskadelig virksomhed" er mig en gåde. Når Peter Laigaard holder lyset mod SF's byrådsmedlem, Brian Pedersen, som med sine aktiviteter i teknisk udvalg er i gang med at dræne borgerne for deres penge, da disse aktiviteter medfører tårnhøje fjernvarmepriser, millionunderskud i genbrugsbutikker, fjernvarmerør, der nu skal nedlægges uden kunder mv. Lykkedes det at kommunikere dette budskab ud til byrådet - og der selv samme byråd lydhør - ender beboerne i Frederikshavn Kommune med at være bedre stillet. Et interessant aspekt er netop klimaet, som Jess Julian Nielsen kritiserer Laigaard for. Når Rode erklærer Venstre for et mere grønt parti end Socialdemokratiet, så bør DSU'eren nok være påpasselig med at kaste med sten, når han selv bor i et glashus. Når det så er sagt, hvornår har Peter Laigaard nogensinde udtalt sig negativt om hverken udvidelsen i Sæby eller bølgeenergi? Det har han aldrig, men alligevel bliver det fremhævet i indlægget, at det er gjort. At Frederikshavn Kommune er i færd med en deroute er ingen hemmelighed. Bidrager Peter Laigaard til denne deroute ved at pointere problemerne? Nej, tværtimod, faktisk. Alle byrådsmedlemmer bør være lige så opsøgende som Laigaard; det er denne kvalitet, der udgør et godt byrådsmedlem.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden