Debut som divisionshold

TØK 2000 er klar til samarbejdets første divisionskamp.Privatfoto
THORUP/KLIM:Lørdag kl. 14.45 skriver håndboldsamarbejdet TØK 2000 historie for både Thorup Klim Boldklub samt Ørebro Boldklub, når TØKs bedste håndbolddamer spiller deres første kamp i 3. division ude mod Aalborg HK.
Og det kom bag på alle, at holdet sidste sæson ikke alene vandt sin Jyllandsserie.
- Det gik først op for os i april, og det betød, at vi også i bestyrelsen måtte se, om vi er rustet til at være divisionshold, fortæller Lene Olsen formand for håndboldudvalget i Thorup Klim.
Der har været praktiske og etiske overvejelser at tage.
Eksempelvis måtte træningsstarten til den ny sæson flyttes fra august og frem til maj, og trænerposten støttes med flere ressourcer, hvilket også øger udgifterne. Økonomisk koster det også at være divisionshold med længere afstande til modstanderne og højere dommergebyrer.
- Vi har også skullet overveje, hvad vi vil satse på? Fællesskabet har altid været vægtet højst, og det gør vi stadig. Det er derfor vi har så mange spillere i TØK 2000, siger Lene Olsen.
- Vi skulle finde ud af, om det her er noget, spillerne vil. Dem på førsteholdet vil jo spille divisionshåndbold, men dem på andetholdet er her, fordi det er deres klub, forklarer Lene Olsen om de tre dameseniorhold.
Derfor er det vigtigt, at man kan være divisionsklub uden, at det går ud over de øvrige hold. TØK 2000 holder også fast i dyderne om, at alle spillere betaler kontinent uanset niveau, og det forhindrer ikke en bilfuld tidligere lokalt bosatte spillere i tage turen fra Aalborg til Klim for at træne.
Det var selvfølgelig i år 2000, at de to håndboldafdelinger i Thorup Klim og Ørebro aftalte at slå holdene sammen.
- Det skete for at sikre, at vi havde spillere nok, og Ørebro har ingen hal og brugte i forvejen Thorup Klim Hallen rigtig meget. Samarbejdet er gået upåklageligt, selv om vi ikke havde regnet med, at det førte til et divisionshold, siger Lene Olsen.
Træner Jakob Nielsens målsætning er en plads som nummer fem af de 12 hold, mens Lene Olsen personligt er glad, hvis holdet også næste sæson er i 3. division.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.