Degn: Vi var ikke skarpe nok

Aalborg Pirates udnyttede ikke chancerne mod Odense

Kasper Degn erkender, at Pirates ikke kendte deres besøgstid fredag aften. Arkivfoto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Kasper Degn erkender, at Pirates ikke kendte deres besøgstid fredag aften. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG:Det var en skuffet, men fattet kasper Degn, der efter fredagens nederlag på 2-1 i hjemmekampen mod Odense Bulldogs reflekterede over de videre muligheder i serien, der spilles bedst af syv kampe.

- Vi spiller jo en god kamp, men vi får bare ikke puttet pucken i nettet. De kendte deres besøgstid bedre, end vi gjorde, og det er forskellen. Men det er en kamp, og jeg er helt sikker på, at vi nok skal vinde den serie alligevel, siger forwarden, der assisterede piraternes enlige mål, der blev sat ind af Shane Sims.

- Jeg skulle selv have scoret to gange. Vi havde momentum efter udligningen, og jeg havde muligheder, og Bjarke (Møller, red.) havde en på stolpen, siger han.

Piraterne kan dog glæde sig over, at man leverede en anderledes disciplineret indsats, hvor man kun røg i straffeboksen to gange.

- Vi har talt om udvisninger i 40 kampe - så meget, at vi næsten har været ved at brække os, og hvorfor det lige bliver i dag, at vi undgår de dumme af dem, det ved jeg ikke. Men folk tog sig sammen og undgik dem her, og det skal vi holde fast, siger Kasper Degn.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.