- Dejligt med en god kamp
Christian Jensen strålede hos Aalborg Håndbold
Opdateret kl. 17:04
AALBORG: Smilene var store hos Aalborg Håndbolds spillere onsdag aften, da de havde besejret Århus Håndbold med 28-24 i Jutlander Bank Arena og dermed stadig kan komme med blandt de to bedste hold i gruppen, der avancerer videre til semifinalen.
Men smilet var allerbredest hos fløjspilleren Christian Jensen, der vel nok spillede sin bedste kamp i sæsonen.
- Det var selvfølgelig utrolig dejligt at have en kamp, hvor det bare fungerede. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke har været nogen god sæson, så det her trængte jeg virkelig til, siger Christian Jensen, der scorede seks mål på otte forsøg.
Aalborg er nu lige med GOG og KIF i toppen af gruppen og mangler udekampe mod netop de to mandskaber, der også mødes indbyrdes torsdag eftermiddag.
- Selvfølgelig kan vi nå det. Spiller vi sådan her, så ved vi, at vi kan slå både GOG og KIF. For os handler det om at blive ved med at holde tempoet, så vi kan komme ud og løbe i kontrafasen. Så kan vi klare det, siger Christian Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.