Truede dyrearter

Delfin blev offer for stormen

Folk fra Naturstyrelsen i Thy valgte at aflive hvidnæse, der strandede lørdag efter stormen

Hvidnæsen kan blive op til tre meter lang. Privatfoto
Hvidnæsen kan blive op til tre meter lang. Privatfoto

Opdateret 10. december 2013 kl. 18:08

STENBJERG: Selv om stormen nu er løjet af, er en delfin af arten hvidnæse blevet offer for det oprørte hav. Lørdag morgen blev en strandet hvidnæse opdaget i brændingen inden for første revle ved Stenbjerg Landingsplads i Thy og derpå aflivet. Det fortæller vildtkonsulent Tommy Hansen, Naturstyrelsen Thy.

- Den var stadig levende, men da vi kunne se blod fra udåndingshullet, og den dermed tydeligt var såret, valgte vi at aflive den, siger Tommy Hansen.

Hvidnæsen er en stor delfin - op til tre meter lang. Den er tilpasset kølige havområder og lever fra Vesterhavet i syd til havene ved Island og Nordnorge i nord.

Ret almindelig

Der er kun to arter hvaler, der yngler i de danske farvande - marsvin og hvidnæsen.

I de indre danske farvande er det kun marsvinet, der er hjemmehørende, men i både Skagerrak og den danske del af Nordsøen er hvidnæsen ret almindelig.

Den kommer meget sjældent nær land, men ses bl.a. jævnligt på lysfiskerture til Det gule Rev.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden