Ertebølle

Dement kvinde blev fundet i god behold

Forlod det sommerhus, hvor hun var med familien - blev fundet et stykke derfra

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

ERTEBØLLE: Det endte heldigvis godt, men det kunne være gået galt i frostvejret, da en 81-årig dement kvinde fredag aften gik fra det sommerhus, hvor hun opholdt sig sammen med sin familie.

Familien kontaktede Nordjyllands Politi omkring klokken 19 og fortalte, at kvinden på det tidspunkt havde været væk i omkring tre timer.

- Vi sender en en indsatsleder, en patrulje og to hundepatruljer ud for at lede efter hende, og skulle sådan set også til at starte op med helikopter. Da vi så er derude og er sikker på, at hun ikke er i huset og udhuse, og har ledt det hele igennem, så vi er sikre på, at hun ikke er ved det sommerhus, hvor hun skulle være, så ringer der en familie på Løgstørvej. De siger, at de har en ældre dame, der gik og bankede på ruderne - en lille ældre dame.

- Så hun blev heldigvis fundet i god behold, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Betjentene kørte til adressen og fik kørt den 81-årige tilbage til sommerhuset, hvor hun blev genforenet med familien efter tre timers uvished.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden