Brønderslev

- Den forkerte rækkefølge

En overraskelse i lokalsamfundet

Arkivfoto
Arkivfoto

BRØNDERSLEV: Udmeldingen om, at sygehuset i Dronninglund skal huse et asylcenter, kommer som en overraskelse i lokalsamfundet. Byrådsmedlem Bendt Danielsen mener, at sygehuset fortsat bør huse den eksisterende fertilitetsklinik samt andre og nye sundheds- og sygehusrelaterede funktioner.

- Den naturlige rækkefølge havde været at afklare de forskellige muligheder på de sundheds- og sygehusrelaterede område først og så derefter se på, hvordan det passer sammen med nye tiltag.

Han gør opmærksom på, at planen om at åbne asylcenter på stedet samt indkaldelsen til informationsmødet er kommet pludselig, og han advarer mod hovsaløsninger.

- Det er gået stærkt. Det er jo regionens ejendom og regionens ansvar, og kommunen har ikke indflydelse på planen. Men når der skal være informationsmøde, går jeg ud fra, at man vil høre borgernes mening om det. Og så håber jeg da, at regionen kommer på banen, så vi kan høre dens overvejelser.

Bendt Danielsen påpeger, at fertilitetsklinikken er på sygehuset nu - og der mener han, den bør blive.

- Regionen har ikke umiddelbart andre steder at placere klinikken. Derfor må det være oplagt, at klinikken bliver på Dronninglund Sygehus, til det nye sygehus står færdigt, tilføjer Bendt Danielsen, der også mener, det er muligt at huse både sygehus- og sundhedsfunktioner samt asylcenter under samme tag.

- Det må være muligt at bevare sygehus- og sundhedsfunktioner i huset samtidig med, at vi viser samfundssind og finder løsninger for de folk, der trænger til det. Jeg mener ikke, vi bare skal droppe de tanker, der er på sygehusområdet.bi

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden