Dyr

Den hvide hund i Pandrup er fanget

Stor hvid schæfer, der formentlige er identisk med ”ulven” i Tranum Klitplantage, gik i fælden i nat

Sådan så den hvide schäfer ud, da at den var blevet bedøvet efter tilfangetagelsen i aftes. Foto: Sysser Nørholm, Nordjysk Dyreredning
Sådan så den hvide schäfer ud, da at den var blevet bedøvet efter tilfangetagelsen i aftes. Foto: Sysser Nørholm, Nordjysk Dyreredning

Opdateret kl. 09:09

PANDRUP: Den store hvide hund, der i lang tid har strejfet rundt i og omkring Pandrup og i Tranum Kliplantage, er blevet fanget i nat. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Hunden, der der formentlig er identisk med den, der flere gange er blevet forvekslet med en ulv af folk, der har været ude og gå i plantagen, gik i en fælde sat op Ole Kirkegaard Olesen, der yder en frivillig indsats med indfangelse af hunde.
Sysser Nørholm fra firmaet Nordjysk Dyreredning har gennem nogen tid forsøgt at få den fanget, og hun var også med i nat, da hunden gik i fælden på Kvorupvej i Pandrup.

Hunden er en hvid schæfertæve, der blev kørt til et dyrehospital, hvor et varmt tæppe ventede.

I løbet af torsdag skal det undersøges, om hunden er chippet, så man ad den vej kan finde frem til ejeren.

Gå til relaterede emner

Forsiden