Kilden

Den kolde krig og hemmelighederne

Ny Koldkrigs Forening fortæller den fulde historie om to hemmelige kommandocentraler, bygget til det kommunale styre og det civile forsvar i Frederikshavn i en frygtet 3. verdenskrig

Indgangspartiet til kommandocentralen på Lundevej.  Foto: Martin Pagh Jysk Koldkrigsforening
Indgangspartiet til kommandocentralen på Lundevej. Foto: Martin Pagh Jysk Koldkrigsforening

Opdateret 06. februar 2014 kl. 12:30

FREDERIKSHAVN: - Hemmelighederne i Frederikshavn rækker tilbage til Danmarks forberedelser til en atomkrig mod Sovjetunionen, fortæller formanden for den nystartede Jysk koldkrigsforening, Martin Pag»h.

På Civilforsvarsstyrelsens regning blev der opført lokale civile kommandocentraler i alle de vigtigste kommuner, herunder også i Frederikshavn.

- Regeringen fastsatte ligeledes krav til kommunen om at den skulle lægge planer for det kommunale civilforsvars organisation og omfang, så civilforsvaret kunne koordinere redningsindsatsen fra bunkeren, hvis 3. verdenskrig var blevet en realitet.

- Senere blev det yderligere indskærpet, at kommunen skulle lægge detaljerede planer inden for det tekniske og det sociale område i kommunen, fortæller Martin Pagh.

- Kommunerne skulle derfor sikre, at centralforvaltningen var i stand til at bevare overblikket, registrere fødsler, dødsfald og flytninger uden om centralpersonregistreret, sikre drikkevand, kloakering og renovation, kontrollere levnedsmidler for kemiske kampstoffer eller radioaktiv forurening, modtage patienter hurtigere fra hospitalet, varetage omsorg af evakuerede og børn, hvis forældre skulle gøre tjeneste samt nødreparere veje og havnen i Frederikshavn, fortsætter koldkrigsforfatteren Poul Holt Pedersen.

Civilforsvarsstyrelsen (den nuværende Beredskabsstyrelse) betonede over for kommunerne, at situationen under krise eller krig kunne medføre, at kommunen ville blive stillet over for uvante opgaver.

Det kunne dreje sig om folkebespisning som følge af fødevaresvigt eller strømsvigt, formidling af arbejdskraft til de job der mangler mandskab som følge af en mobilisering, administration af rationeringsordninger, opretholdelse af udbetaling af løn og sociale ydelser samt give information til borgere via lokalaviser som Lokalavisen Frederikshavn, lokalradioer, højttalervogne eller husstandsomdelte meddelelser.

Samtidig indførte Folketinget nødstyreregler, som skulle gælde under krigsforhold, hvor det ikke var muligt at samle kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens økonomiudvalg kunne i så fald overtage beføjelserne, og hvis ikke det var muligt at samle økonomiudvalget havde Frederikshavns borgmester de samlede beføjelser.

Bunkeren på Lundevej

I 1953-1955 blev der opført en sikret kommandocentral på Lundevej. Kommandocentralen havde egen nødstrømsforsyning og kunne filtrere luften ren, hvis der blev brugt biologiske, kemiske eller atomare våben mod Frederikshavn.

Tøtttenborg bunkeren i Kilden

Som følge af, at Frederikshavn var blevet en vigtig flådehavn og som følge af, at byen var vokset og kommandocentralen efterhånden lå midt i bykernen - og derfor var sårbar mod luftangreb mod byen - blev det i 1970’erne besluttet at flytte kommandocentral-funktionen længere væk.

I Kilden vest for Frederikshavn havde tyskerne i juli 1940 opført en kombineret beskyttelsesbunker og lazaret for ”Flyveplads Frederikshavn”.

Efter krigen lå bunkeren tom hen.

I 1980-1981 blev der ændret på de indre vægge - og den blev indrettet som ny kommandocentral med stabsrum, signalrum hvorfra der kan ringes og skrives ind/ud, opholds- og soverum, radioaktivt måleudstyr, badeværelser samt kontorer.

Da Den kolde krig sluttede, var behovet for de kommunale kommandocentraler ikke længere så stor.

Eftersom havnen var af særlig vigtig betydning blev Frederikshavn som en af kun 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der efter beredskabslov af 1992 fortsat skulle opretholde et udvidet redningsberedskab, der skulle kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger.

Loven blev annulleret i 2002 og siden da har bunkeren i Kilden stået hen, men stadig med inventar. Bunkeren stod hen hæmmet af skimmelsvamp frem til 22/8 2012, hvor den blev tømt. Enkelte effekter blev flyttet til Bangsbo Fort og resten blev kasseret. Det eneste der blev efterladt var maskinrummet.

Frederikshavn Kommune har derfor ikke længere en sikret kommandocentral i tilfælde af kriser men vil koordinere indsatserne fra almindelige kontorlokaler.

Jysk Koldkrigs forening

Den nystiftede Jysk Koldkrigs forening har hjemsted i Silkeborg kommune, men dækker hele Jylland. Foreningens formål er at registrere og formidle koldkrigshistorisk materiale samt at fremme samarbejdet med andre personer, foreninger og museer. Foreningen holder næste medlemsmøde den 7. februar.

Hvis du vil vide mere om foreningen kan du besøge www.jyskkoldkrigsforening.dk.

Hvis du vil vide mere om bunkere i det civile beredskab kan du læse mere på www.reganvest.dk eller i bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden