Den Lille Café genåbner
En drengedrøm går i opfyldelse for Michael Boddum

Michael Boddum realiserer en drengedrøm med genåbningen af Den Lille Café.
HOBRO:Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse for Michael Boddum, der lige op til pinse har genåbnet Den Lille Café ved Teatertorvet i Hobro.Det var en dag han var i biografen, at han så skiltet med til leje og han slog straks til. Siden har han haft travlt med at indrette stedet. Vægge er slået ned, spillemaskiner har fået plads i et hjørne bag den ny bar. Imens har mange tidligere stamkunder stukket hovedet inden for og udtrykt glæde over, at Den Lille Café igen åbner. - Der mangler et sted i Hobro for de yngre mellem 20 og 30 år, mener den nybagte cafévært. Selv er han 40 år og udlært mekaniker. Michael Boddum vil fortsat have bilforretningen Boddum Auto på Randersvej, men håber caféen kan blive levevejen. Allerede nu har han udvidet åbningstiden til også at omfatte onsdag, foruden torsdag, fredag og lørdag. Bilforretningen vil han skære ned på og se om det kan gå i Den Lille Café.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.