Den nye Aygo X er en fremragende mikrobil

Toyota Aygo er således en helt ny bil med mere ”go”.

Når dine venner spørger ind til den nye model, så hedder den Aygo cross, og så kan du fortælle, at det er en lille crossover.

Den lille Toyota er heller ikke en hvilken som helst bilmodel. Det er en af de absolut mest udbredte overhovedet, og lige nu ligger den faktisk og bokser med VW Up om at ligge nr. 1 med over 67.000 kørende eksemplarer herhjemme.

Testbilen er en Aygo X Active til 139.990 kr., ja, priserne er steget med 5.000 kr., siden de første meldinger løb ind for et halvt år siden, men de forekommer konkurrencedygtige.

Tiden med mikrobiler til under 100.000 kr. er for længst ovre.

Markant bedre teknik

Den helt store nyhed er, at det er farvel til den gamle platform, der har kørt uændret siden første model i 2005. Ind er kommet den fine bund fra storebror Yaris. Samtidig er det farvel til Citroën C1 og Peugeot 108, som er udgået. Dermed omfatter konkurrenterne i princippet kun Hyundai i10, der tegnede sig for to tredjedele af salget i mikroklassen i år, mens Kia Picanto og VW Up kun sælger beskedent.

Tal lige om lavthængende frugter, og Toyota har gjort sig umage for et overbevisende resultat.
Den er først og fremmest blevet markant større.

Aygo med X er vokset med 24 cm, så den nu er på 3,70 meter, mens den er hævet fem cm og er 13 cm bredere.

Designet er umiskendeligt Aygo, især bagfra, mens den forfra ser mere voksen ud.

Umiddelbart har man også følelsen af at sidde i en større bil, men kun på forsædet.

I Aygo er pladsen dedikeret til fører, forsædepassager og bagagerummet, og det betyder, at der er trangt på bagsædet. Meget trangt.

Til gengæld er finishen inden døre pletfri, og her er herligt uhøjtideligt med høje forsæder med integrerede nakkestøtter, som passer fint til chauffører på helt op til 190 centimeter. Og man fornemmer virkelig, at en Aygo nu er markant bredere, så det er slut med at gnubbe skuldre med forsædepassageren. Der er masser af åbne aflæggerum, og man sidder markant højere end i den gamle Aygo, faktisk nærmest på højde med flertallet af andre stadig højere biler.

Desværre har japaneren beholdt en typisk mikrobildetalje, nemlig at rattet kun kan justeres op og ned og ikke ind og ud. Det var ikke et problem for mig, men givetvis for andre.

Ganske overraskende er bagagerummet blevet udvidet, så det nu endelig, efter 17 års ventetid, har nået et niveau, der rent faktisk kan bruges til noget.

I det hele taget er den en ren fornøjelse i bytrafikken. Her snurrer Aygo behændigt rundt om sig selv som en ælling i en andedam og kan næsten stilles på tværs i en almindelig p-bås.

Svag, svag motor

På vej ud af byen sitrer og pludrer den trecylindrede benzinmotor af gåpåmod som en grønspætte på tur. Når lyset skifter til grønt, gælder det dog om at holde på, for der sker ikke rigtigt noget.

Motorprogrammet er til at overskue, for det består af en 1,0 benzinmotor med 72 hk, og den er sløv, rigtig sløv.

Kræfterne rækker lige akkurat i byen, men maskineriet virker, som i de fleste andre biler i den lille klasse, noget kort for hovedet, hvad hestekræfter angår, når man kommer op på landevejshastighed.

Og når kraftanstrengelsen er slut, hiver den efter vejret som en storryger efter en kort sprint.
Den nye Aygo har ellers fået tre hestekræfter mere end forgængeren, men den er blevet i hvert fald halvandet sekund langsommere i en spurt til 100 km/ t.

Ude på motorvejen finder jeg en længere strækning med 130 km/t., og det er hurtigere at gennemgå den japanske kejserrække end at komme op på makshastigheden. Glem overhalinger, det kræver planlægning.

En lille trøst er det glimrende gearskifte med fem trin, der betjenes med en særegen høj gearstang.

Styringen er herligt direkte, og bremserne lette at dosere, hvilket alt sammen fremmer den elementære køreglæde.

Op til moderat motorvejshastighed ligger den stabilt på asfalten. I hurtige, skarpe manøvrer fornemmes heller ingen slinger i valsen.

Uden for byen dæmper benzinmotorens sitren sig heldigvis. Til gengæld tager vindstøjen så meget til, at der skal skrues op for Radioavisen.

Den udtalte mangel på kraftoverskud nødvendiggør en tung speederfod til skade for brændstofforbruget, men kan man styre sit temperament, er det ikke umuligt at nå op omkring de 18-19 km/ l i gennemsnit.

Bilen er forbløffende behagelig, når det gælder affjedringskomforten, der sluger de mest bøvlede asfaltkratere.

Desværre lider Aygo under nogle enorme c-stolper, og det går ud over udsynet fra bagsædet, men endnu værre: Det giver en farlig blind vinkel, når man bakker og ikke kan se noget for hverken nakkestøtter eller de brede stolper. Her er bakkameraet en uvurderlig hjælp. Vinduerne i bagdørene kan kun åbnes på klem, og så er bagdørene i øvrigt så små og åbner i så lille en vinkel, at voksne har mere end vanskeligt ved at komme ind og ud igen.

Det er ikke muligt at montere anhængertræk, men en krog kan installeres formedelst omkring 11.000 kr., og så kan man ellers lege med cykelholder etc.

Gå efter Active-udgaven, som jeg tester. Den har alt det udstyr, man gerne vil have i det daglige.

Tag bare den glimrende otte tommer skærm med Apple Carplay, det nødvendige bakkamera, klimaanlæg og fine LED-forlygter. Basisudgaven til 125.000 kr. mangler radio og skærm i midten og noget så vigtigt som ordentlig lydisolering.

Alle Aygo-modeller har dog adaptiv fartpilot og et ret omfattende sikkerhedsudstyr med bl. a.
automatisk nødbremse, der reagerer på fodgængere og cyklister.

Til gengæld ved vi ikke, hvordan Aygo vil klare sig i en crashtest fra Euro NCAP, for den er ikke kørt mod muren endnu.

Der findes også dyrere udstyrsvarianter, mulighed for stoftag og automatgear, men hermed ryger prisen op i et leje, hvor mere rummelige minibiler så byder sig til.

Den nye Aygo er i forvejen en halv snes tusinde kr. dyrere end Hyundai i10, men på sin vis merprisen værd.

Konklusion

Toyota har skabt en bil, der forener det bedste fra flere verdener, men der er også minusser, selv om de er få. Den ser frisk ud, er godt bygget og har det nødvendige sikkerhedsudstyr. Den kører minsandten også godt og nogenlunde behageligt, men vi savner ordentlig motorkraft og plads på bagsædet.

Konkurrenterne er dog lige så langmodige, så kan man undvære bagsædepladsen, er Aygo X nok det bedste bud på en mikrobil lige nu.

Toyota Aygo X 1,0 Active

• Pris: 139.990 kr.
• Aygo: fra 124.990 kr.
• Forbrug: 20,4 km/ l, WLTP Forbrug i test: 17 km/ l CO2 per km: 110 g Motor: 1,0 benzin med tre cylindre Hk: 72
• Nm: 93 Topfart: 158 km/ t.
• 0-100 km/ t.: 15,6 sek.
• Mål: L: 370 cm, B: 174 cm, H: 151 cm
• Trækvægt: 0 kg