Hirtshals

Den udsigt vil flere misunde

Trawler-rederi går i højden på Hirtshals Havn

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bygningens øverste etage beklædes med aluminium, som kan tåle den salte luft.

HIRTSHALS:Forleden blev en 25 ton tung stålkonstruktion hejst på plads på Niels Jensen og Co’s kommende administration for enden af Frysehuskajen.

Byggeriet er i fire etager med med kontorer med den helt sikkert bedste udsigt i Hirtshals på toppen.

Det er arkitektfirmaet Hovaldt, som har tegnet bygningen, mens ingeniør Ole Møgelmose har stået for at regne det hele ud og dimensionere det.

I alt er der tale om 300 nye kvadratmeter. Der bygges et trappehus i tre etager med elevator.

Bygningskonstruktør René Mallin er især begejstret for trappen.

- Den bliver som en musetrappe, som hænger i fire wirer, som er 30 millimeter tykke. Den laves i højstyrkebeton, fortæller han.

Den særlige beton gør, at trappen kun er 10 cm tyk, hvor den er kraftigst, og det får det til at se ud, som om den svæver.

Skal holde i mange år

Den store stålkonstruktion, som skal bære den øverste etage, som skal rumme selve administrationen, er 20 gange 9 meter stor og bliver selvbærende.

Stålkonstruktionen vejer cirka 25 ton, og profilerne er 450 millimeter høje.

Bygningen klædes med guldfarvet aluminium.

- Bygningen skal kunne tåle at stå i det barske klima i de næste mange år, siger René Mallin.

Selve stålkonstruktionen er lavet af BE Stål i Svenstrup.

Selve hovedentreprisen står BJ-Byg i Brønderslev for.

VVS og el-arbejdet udføres af Lytzen i Hjørring.

Efter planen skal byggeriet stå færdigt til aflevering 19. august.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst