Lange udsigter til fred - Israels handlinger er ude af proportioner

Vi skal lære af historien, så den ikke gentager sig, siger man, og det er jo fuldstændig rigtigt. Det var også vores pointe på denne plads i går.

Problemet er bare, når historien gentager sig så meget, at vi bliver ligeglade, apatiske. Når man sidder tilbage med en følelse af, at det er for kompliceret at forstå, så hvorfor overhovedet bruge energi på det.

Israel-Palæstina-konflikten buldrer eksplosivt derudaf igen. Den voldsomme opblusning i konflikten har varet siden 6. maj, og i skrivende stund går meldingerne på, at over 190 palæstinensere, herunder mere end 50 børn, er blevet dræbt, mens mindst 10 israelere, herunder to børn, har lidt samme skæbne. Langt de fleste dræbte er civile. Over 34.000 palæstinensere er fordrevet fra deres hjem i Gazastriben.

Det er svært ikke at blive grebet af apati. Vi har hørt om den her konflikt i årtier. Historien gentager sig igen og igen. Kommer der nogensinde fred?

Israel er Danmarks allierede, og vi er som lande bundet sammen i et skæbnefællesskab af historisk og kulturel karakter. Israel er desuden det eneste demokratiske land i Mellemøsten, og det betyder noget. Men netop overfor sine venner skal man være særligt kritisk. Nok bliver USA ved med at blokere FN’s Sikkerhedsråds fordømmelse af begge parter og krav om øjeblikkelig våbenhvile. Men det er på tide, at Danmark – og EU – kigger Israel alvorligt i øjnene.

Mens Israel er i sin gode ret til at forsvare sig mod Hamas, en militant, islamistisk organisation med det mål at udrydde Israel, og deres raketter, så virker de seneste ugers ageren fra den israelske regerings side fuldstændig ude af proportioner. Alene misforholdet mellem antal døde og den skrækkeligt store mængde dræbte børn burde få Danmark og Israels andre allierede op på mærkerne. Men det israelske militær har også på afskyelig vis bombet flygtningelejren Al-Shati i Gazastriben, misbrugt internationale medier i en bagholdsmanøvre og bombet et tårn i stykker, der blandt andet husede det amerikanske nyhedsbureau Associated Press. Premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt, at man bliver ved, så længe det er nødvendigt.

Det er i øvrigt ikke kun i denne omgang, at forholdet mellem Israels og Palæstinas tab er fuldstændig ude af proportioner. I FN’s Humanitære Koordinationskontors database kan man se, at der mellem januar 2008 og december 2020 er henholdsvis 5.741 palæstinensere og 251 israelere, der har mistet livet i konflikten.

Det er hverken antisemitisk eller islamofobisk at pege på, at der skal findes en løsning, der ikke involverer raketter og dræbte børn. Det er strengt nødvendigt. I første omgang må konfliktens voldsomhed trappes ned med det samme. Ved fredsforhandlinger i 2003 pegede ’The road map for peace’ i retningen af, at det er tostatsløsningen, der skal tilvejebringe freden.

Det kan virke utopisk, men forhandlinger er den eneste brugbare løsning. Varig fred findes ikke ved udryddelsen af den anden part, men ved at mødes ansigt til ansigt.