Denne bil er nærmest en manifestation

Ja, selv om den faktisk har verdens største batteri i nogen plug-in-hybrid, glemmer jeg alt om kilowatt for en stund. Lad os i stedet gå en tur om den lange, brede vogn, der har en motorhjelm på størrelse med et spisebord. Selvfølgelig er den også lav. I modsætning til de fleste biler nu om stunder er der ingen overflødig pynt - kun løfter om avanceret mekanik.
Læg mærke til den stejle forrude - som på rigtige sportsvogne - de muskuløse hofteben, som nærmest strutter opad.

Hvis ikke stregerne får mundvandet til at løbe, har man ikke megen forstand på biler, og bilen har da også allerede udviklet sig til en slags stilikon.

Helt særlig designstil

Det er især dens klare reference til den enkle og funktionalistiske Bauhaus-stil - den særlige blanding af buttede former og stilrene streger. Det er Bauhaus på hjul. Og Bauhaus er jo tysk, men det er designeren bag også.

Polestar 1 nedstammer således fra en Volvokonceptbil kaldet Volvo Concept Coupé, der fik en stormende modtagelse på biludstillingen i Frankfurt i 2013. Dengang var det mærkets nye designdirektørs, Thomas Ingenlaths, første vigtige bil, der skulle danne præcedens for alle de markante Volvoer, vi så i de følgende år.

Manden selv havde dog større ambitioner, så Ingenlath blev sat i spidsen for Polestar, og de skulle bruge en ”halocar”, som man siger i branchen, en vogn, der virkelig vækker opmærksomhed og iscenesætter mærket. Derfor blev konceptbilen gjort klar til produktion.

Bilen, der har et karrosseri lavet i kulfiber, kan potentielt gå hen og blive en klassiker, for Polestar 1 er kun fremstillet i 1500 eksemplarer, og produktionen er stoppet. Der er dog stadigvæk biler at få fat i, oplyser Polestar, og det skulle heller ikke være umuligt at få en prøvetur.

Prisen er dog eksorbitante 1,9 mio. kr. Og hvad får man så for de penge?

Teknikken er lige så kompliceret, som designet er simpelt. Hvad siger du til en benzinmotor, der både har kompressor og turbolader? Suppleret af hele tre elmotorer, og som tilsammen giver en systemydelse på 609 hk. Og det bliver vildere endnu: Drejningsmomentet er 1000 Nm. Det er så højt, at vi kan tage den ret sjældne betegnelse Newtonkilometer i brug, for det har den så præcis en af.

Nu er det efterhånden trættende at skrive om accelerationstider til 100 km/ t., som ingen alligevel kan eller må benytte sig af, men 4,2 sekunder er selv i elbilernes verden en hurtig sag. Har man travlt, er topfarten 250 km/ t. og er ikke begrænset til 180 km/ t. som ovre hos Volvo.

Undervejs indkasserer vi smil og anerkendelse fra folk, vi passerer, for det er ikke en aggressiv biltype. Givetvis også, fordi den kostbare Polestar sender nogle designmæssige hilsner til kultbilen Volvo P1800.

Vild plug-in-hybrid

Teknikken omkring plug-in-hybriden er lige så vild. Batteriet er enormt med sine 34 kWh, det er ikke set større og resulterer i en officiel rækkevidde på 123 km, og jeg nåede lige omkring 100 km - dog ved forsigtig kørsel. Batteripakken er delt i to, en i kardantunnelen mellem forsæderne og resten over bagakslen. Dem kan man skue ind til, når man åbner bagagerummet. Det åbner man i øvrigt ikke ret ofte, for der kan stort set ikke være andet end to halvfyldte indkøbsposer.

Samtidig er Polestar rigelig hurtig kun med strøm, for de to elmotorer ved hvert baghjul og en slags generator i forbindelse med benzinmotoren leverer i alt 300 hk. Og den er rap til at lade med 11 kW hjemmeladning og sågar 50 kW DC-ladning.

Kom med ind bag rattet. Her er der herligt at være som i enhver anden Volvo. Det er ikke så sært. Interiøret er i store træk hentet fra en V90’ er. Man sidder som i yndlingslænestolen derhjemme, nok lidt fastere i betrækket, men behageligt og sportsligt. Måske man bare skulle nøjes med at sidde og kigge lidt rundt, for tjekker man for grundigt efter, begynder glansbilledet af den perfekte bil at smuldre. Skærmen er større og langt mere moderne i en Polestar 2. Vi mangler et sted at lægge telefonen. Og måske også passagererne bagi, for det er en såkaldt 2+ 2, altså kun børn agter.

Voldsom kampvægt

Selve køreoplevelsen er måske heller ikke så interessant, som det opsigtsvækkende design lægger op til.

Jo, den er jo hurtig, men elmotorerne leverer ikke fuld power, hvis batterierne ikke er ladet helt op, og en Volvo-benzinmotor for høje omdrejninger er ikke lutter skønsang, skal vi hilse og sige. Og så er bilen tung, som en, ja, Volvo altid har været kendt for, men med det enorme batteri og en armada af tekniske installationer vejer den altså op mod 2,4 ton.

Sjovt bliver det da heller aldrig, og her hjælper det lidt umeddelsomme styretøj heller ikke. Så kan man jo bare justere undervognen? Måske, men det er noget omstændigt, for dæmperne fra Öhlins kræver, at man selv skruer på dem, og man har stort set ingen idé om, hvad der foregår, når man justerer. Og hvem får lige tid til det Og så er vi tilbage til, hvad det hele startede med.

 Kunst eller køretøj? Jeg hælder mest til det første. Ja, Polestar 1 er helt sin egen og så markant, at den får en Polestar 2 til at føle sig som en genert skoledreng.

POLESTAR 1

• Pris: 1.899.000 kr. (produceres ikke længere)
• Forbrug: 34 km/ l CO2 per km: 15 g Motor: benzinmotor med fire cylindre plus startergenerator plus to elmotorer
• Batteri: 34 kWh Rækkevidde på strøm: 123 km, WLTP Rækkevidde, målt: 100 km Opladning: 11 kW (AC), 50 kW (DC)
• Systemydelse: 609 hk Nm: 1.000 0-100 km/ t.: 4,2 sek.
• Topfart: 250 km/ t.
• Mål: 459/ 194/ 135 cm Trækvægt: 0 kg
• Plusser: Design, kraftoverskud, rækkevidde på strøm, kultstatus
• Minusser: Pris, gammeldags indretning, tung, kører som en konceptbil.