Teleselskaber

Der er i øjeblikket ingen forbindelse...

Teleselskab opfordrede kunder i Hjørring til at skifte til andet selskab på grund af forbindelsesproblemer

Britta og Henrik Jensen er godt trætte af deres teleselskab.Foto:Bente Poder
Britta og Henrik Jensen er godt trætte af deres teleselskab.Foto:Bente Poder

HJØRRING: Familien Jensen i Hjørring undrer sig over teleselskabet CBB, som familien i tre år ellers kun har været glade for.

I sidste uge forsvandt forbindelsen til familiens mobiler og fejlen blev først opdaget, da kunderne i familiens IT-virksomhed via e-mail beklagede sig over, at de ikke kunne komme igennem på telefonen.

Bliv kunde andet sted

Kundeservice blev kontaktet via familiens gamle fastnettelefon, men det var så som så med servicen.

- Jeg synes deres svar var frækt og for dårligt, konstaterer Britta Jensen.

Familien får først af vide, at det er deres simkort, der skal tages ud og sættes i, derefter at fejlen skyldes arbejde på en sendemast og til sidst, at sendemasten er nedlagt på ubestemt tid.

- Vi blev til sidst vi opfordret til at finde en anden teleudbyder, siger Britta Jensen undrende.

- Vi stod fuldstændig målløse over det, for vi ville gerne blive hos CBB, men vi ville omvendt også gerne have af vide, hvornår problemet var løst.

Nu virker det

Efter NORDJYSKE skrev en mail til CBB virker familien telefoner pludselig igen, men NORDJYSKE har ikke fået svar på vores spørgsmål.

- Vi har heller ikke hørt noget fra dem, konstaterer Britta Jensen, som nu blot håber, at problemet er løst.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden