Der er kun ét skud i bøssen

Samtidig mener mange, at netop deres arbejdsplads slet ikke er gearet til udfordringen. (A4, 14.3.). Man får meget let det indtryk, at problematikken sættes på samme hylde som vindmøllerne og A-kraftværkerne: "Det er rigtig fint - bare jeg ikke bliver nabo". "Det er en rigtig god ide, bare ikke her, hvor jeg arbejder". For tiden arbejdes der på Christiansborg på en reform, der blandt andet tager fat på dette spørgsmål. Psykiske lidelser betyder nedsat livskvalitet for en stor gruppe mennesker. Samtidig er udbuddet af arbejdskraft de kommende år sat på skrump: Der er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind. Værdiskabelsen i vort samfund er sat under pres. Alle skal derfor bidrage med det, de kan, og hidtil kan ingen jo prale af, at integration af netop denne gruppe mennesker - i hvert fald statistisk set - er gået over stok og sten. Jeg er enig i betragtningen om, at unge psykisk sårbare skal have mere at leve for - og ikke kun at leve af. Der er allerede gode erfaringer på området, men disse gode erfaringer udspiller sig især på virksomheder, der har meget brede skuldre, altså på store virksomheder, hvor man har plads til at udvikle "virksomheder i virksomheden". Danmarks erhvervsliv spiller altovervejende på den bane, der hedder "små og mellemstore virksomheder". Derfor mener jeg, at man skal tænke sig - ikke bare godt om - men rigtig godt om. Hvis ikke det her bliver iværksat på den rigtige måde, risikerer vi at cementere en i forvejen fastlåst situation for tusindvis af sårbare medborgere. Det er rigtigt set, at den struktur i hverdagen, som et arbejdsliv rummer, vil kunne tilvejebringe gevinster i et liv med psykiske lidelser. For at disse gevinster skal kunne høstes, er der imidlertid nogle præmisser, der skal være opfyldt: Ansættelsen skal være hele virksomhedens projekt. Dernæst skal den nye medarbejder og virksomheden lære hinanden at kende. Hvor går parternes grænser? Hvordan håndterer man en travl hverdag med nødvendige skånehensyn? I vores sprog ligger fortællingerne om vore værdier gemt. Danskere er kendt i hele verden for vores brug af ironi. Ikke bare skal den psykisk sårbare lære den daglige, "normale" omgangstone, - men også virksomhedens ledelse og medarbejdere skal se og anerkende de begrænsninger, som den nye medarbejder har med sig. For at det kan lade sig gøre, er der holdninger, der skal bearbejdes. Derfor bør fagbevægelse og arbejdsgivere komme på banen allerede nu og ikke afvente ny lovgivning. Start debatten nu. Også selv om situationen på arbejdsmarkedet er svær. Hvis øvelsen skal lykkes, er der ikke plads til mange svipsere, før den psykisk syge opfylder sin egen profeti: "Jeg vidste det! Jeg kan ikke klare det. Jeg vil aldrig mere udsætte mig selv for det". Og så er toget kørt. Der skal metodeudvikles på det her. For vi kan ikke kræve, at distriktspsykiatriens faglighed og erfaringer lægges ud til mellemledere, der har stjernetravlt i en hektisk hverdag. Det mener jeg heller ikke, man kan byde virksomhederne. Ud over metoder bør man også indse, at det er en investering - og til investeringer plejer man at bruge - (undskyld, jeg er nødt til at sige det) - tid og penge. Lad nu være med at haste det igennem. Der er rigtig meget på spil. Der skal formodentlig også ses på et par hellige køer. Kommunalfuldmagten betyder blandt meget andet, at kommunale virksomheder/institutioner ikke må "konkurrere ubilligt". Måske kunne der for kommunerne være god mening i at tilvejebringe virksomheder inden for udvalgte brancher, der alligevel ikke har private investorers bevågenhed. I Norge har det offentlige lov til at oprette A/S inden for produktion. I Frankrig gives der virksomhederne skatterabat, hvis der oprettes stillinger til udsatte borgere. Vi skal turde tænke bredt og have udsyn til andre lande. Arbejdet, der for tiden er i gang i Beskæftigelsesministeriet, lykkes kun, hvis Social- og Integrationsministeriet, arbejdstagerne og arbejdsgiverne bliver enige om og bliver taget med på råd om, hvad udfordringen egentlig går ud på. Målet bør der ingen tvivl være om: øget livskvalitet for de nævnte borgere og øget værdiskabelse i samfundet. Som socialdemokrat er rækkefølgen selvfølgelig vigtig for mig. Vores befolkningssammensætning i alder betyder, at store dele af vores socialpolitik er ved at transformere sig til beskæftigelsespolitik. Jeg tror desværre kun, vi har et skud i bøssen. Det er blevet noget andet at have politisk tilhørsforhold på centrum-venstrefløjen. Der er kommet meget til. Uden at foretage sig noget risikerer dagens socialdemokrater/SF'ere at blive dømt som morgendagens reaktionære af vore egne børn. Jeg har ikke lyst til at blive kaldt reaktionær af mine døtre ... Derfor - kære ministre og aktører - gør det nu rigtigt. Held og lykke.