- Der er så mange dumme fordomme

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

Når du forestiller dig en voksen mand, der stadig bor hjemme, som har svært ved at tale med piger og rejser til Thailand for at finde kærlighed, tænker du så på en stor bodybuilder med tatoveringer? Ikke umiddelbart, vel? Det gjorde filminstruktør Mads Matthiesen heller ikke, da han begyndte at lede efter hovedrollen til "10 timer til Paradis". I stedet søgte han en nørdet karakter, der skulle føre publikum gennem filmens store temaer: magt, kærlighed, løsrivelse og selvstændiggørelse. Det hele gav mening på papiret, men jo mere rigtigt, det blev, des mere forkert føltes det for Mads Matthiesen. For allerhelst fortæller han historier om folk, der afviger og ikke passer ind i de rammer, der er omkring dem. Derfor blev nørden skiftet ud med en bodybuilder, og filmen kom også til at handle om fordomme. - Jeg kan godt lide at angribe historier fra andre vinkler, fordi ting sjældent er, som de umiddelbart virker. Derfor fik jeg lyst til at vende det hele om, og sådan fandt vi på, at han skulle være en bodybuilder-type, fordi det er meget mere fængende: Her er en kæmpestor mand, men han bor hjemme og er helt vildt usikker - det er virkelig noget, der får folk til at tænke "what the fuck?" Dumme fordomme Hovedrollen blev altså et ordentligt brød, der ville vække misundelse i ethvert træningscenter, og miljøet blev Pattaya, en thailandsk by, der er kendt for at vrimle med vestlige mænd og prostituerede thailandske kvinder. Begge dele udvalgt for at ruske lidt op i den måde, folk betragter ting på. - Hvis du ser en ældre dansk mand med en ung thai-kone, tænker du måske, han er en taber, der har været nødt til at købe sig til kærlighed. Og når bodybuilderen kommer gående ned ad gaden, tænker de fleste: "Han er en bad motherfucker, ham dér, ham vil jeg ikke stille mig i vejen for"! Men indvendig er han er jo en lille, usikker dreng. De to billeder har givet mig mulighed for virkelig at lege med folks forestillinger om, hvordan de tror, den slags miljøer og mennesker er. Måske kunne samme historie have været fortalt om en nørd på Istedgade, men Mads Matthiesen synes, det er sjovt at sætte stærke modsætninger op for at provokere folk med deres egne fordomme. Vi sætter folk i bås uden at tænke os om, og det irriterer ham. - Der er så mange dumme fordomme. I det hele taget synes jeg, at det er ubegavet at have forudindtagede holdninger, fordi de får os til at bygge en mur mellem os selv og alle dem, der ikke lige er, som os - uden at vi overhovedet kender dem. Det skaber splittelse mellem mennesker. Ingen morale Det er ikke, fordi han prøver at bilde sig ind, at han ikke selv af og til dømmer folk på forhånd. Når han med filmen gerne vil udfordre publikums meninger, handler det lige så meget om at teste sine egne, fordi han så tit har oplevet, at de er blevet gjort til skamme. - Jeg har selv fordomme, der som oftest viser sig ikke at have hold i virkeligheden. Jeg har tit prøvet at bevæge mig ind i helt nye miljøer og tænkt: "Jamen, de er sgu da også mennesker!" Det gør han stort set hver gang, han laver en film, for arbejdet drager ham ind i nye universer. Det er karakteristisk for hans produktioner, at de alle er realistiske - nærmest dokumentaragtige: De fleste af skuespillerne er helt almindelige mennesker uden sceneerfaring, og optagelserne foregår i de autentiske miljøer. Det gælder også for "10 timer til Paradis". - Jeg har jo været i miljøerne, besøgt barerne med de mennesker, der hænger ud der i virkeligheden, både mændene og pigerne - og på den måde blevet lidt klogere på dem. Nu er jeg jo ikke ekspert, bare fordi jeg har lavet en film om det, men efter at have set både gode og dårlige ting i Thailand, ved jeg nu, at historien kan have mange sider. Og det er noget af dét, der er vigtigt for Mads Matthiesen: At vise, at der kan være flere måder at se verden på. Dog har han ikke lavet filmen for at prædike eller for at ændre folks synspunkter. - Overhovedet ikke. Hvis jeg har et projekt, så handler det mere om, at jeg synes, at vi skal være lidt mere åbne og ikke dømme hinanden, men i stedet stoppe op og høre, hvad det egentlig er, andre folk siger. Det er noget, jeg synes, vi i vores samfund skal blive bedre til, siger han.