Der kom gang i motionscyklerne
Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen Frederikshavn har i fællesskab fået sat motionscyklingen i gang.
"Vi cykler for livet" blev første gang afviklet mandag den 3. april kl. 17.00 fra De Frivilliges Hus.
- Der startede 10 fra de tre patientforeninger, og det er et flot fremmøde til den første gang, og vi er klar igen på mandag, siger Jørgen Christensen, formand for Hjerteforeningen Frederikshavn.
Ruten der blev kørt på var Asylgade, Hjørringvej, Knivholt, Bækmøjenvej, Koldenåvej langs jernbanen, Vendsyssel Vej, Niels Juels Vej og tilbage til De Frivilliges Hus, og det sendte deltagerne ud på i alt 14.1 km.
- Vi mødtes så til kaffe og en snak, alle kørte hele ruten, og alle var meget tilfredse og i godt humør, så det var bare dejligt, siger Jørgen Christensen.
- Mandag den 24. april har vi et møde med Rico Eiersted, der er manden bag Coast 2 Coast, Nordic MTB og Norskov Marathon. Rico vil fortælle om "Landsbyløbet", der starter tirsdag den 23. maj og er på otte etaper, alle tirsdage kl. 18.00. Se ruten på: http://www.bricksite.com/eiersted/landsbyloebet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.