Derfor døde 120.000 antiloper

Den pludselige massedød af omkring 120.000 antiloper undrer forskere verden over, men ifølge en dansk forsker er det ikke sjældent, at arter pludselig svinder ind, går op og ned i antal eller helt forsvinder. Det skriver Videnskab.dk

- Det er interessant, at hele bestande bliver udryddet i løbet af et par dage, men jeg synes også, at det hele kan gå hen og blive lidt dommedagsagtigt. Det er jo noget, der sker. Mange andre arter har før været tæt på at uddø, siger professor Tobias Wang ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Han mener også, at der ofte er nogle ude at spekulere i, at den globale opvarmning er årsag til masseuddøen af arter, lyder det fra den danske forsker.

Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt

Men der bliver ofte skudt lidt for hurtigt fra hoften, påpeger han.

- Det er ikke fordi, at jeg ikke mener, at vi har en global opvarmning, for det har vi. Men jeg synes efterhånden, at man siger det i alle tilfælde, når det står skidt til med dyrs populationer. Det bliver en lidt for hurtig forklaring, siger Tobias Wang.

Det er som sagt ikke kun saiga-antilopen, der har været drastisk nede og vende i population blandt nogle bestande.

Professor Tobias Wang nævner også andre arter, som har haft det hårdt inden for de sidste få år.

Mystisk massedød blandt bier forklaret

- Hele frøarter uddør lige nu over hele verden på grund af en aggressiv svampeart. Ifølge Tobias Wang er det et godt eksempel på, at en sygdom har haft en enorm effekt på bestand-størrelser.

- Sæler har igennem mange år haft cyklusser, som har fået bestemte sælbestande til at gå op og ned i population. Det har, ifølge Tobias Wang, blandt andet at gøre med tætheden. Hvis den bliver tilstrækkelig stor, smitter dyrene hinanden meget hurtigere og meget bedre. Smitten bliver så reduceret, når de begynder at dø i massevis, de udvikler resistens og så begynder det forfra.

Trekløver af vulkanudbrud forårsagede massedød

- Det hele er jo en blanding af en tilfældighedskomponent, og så hvor aggressiv en virus kan gå hen og blive. Og så handler det selvfølgelig også om, hvor tæt en bestand lever. Lever en tæt bestand på et lille område, er det ikke meget, der skal til for at slå den ud. Jeg forestiller mig, at det er en tilfældighed, at det lige er saiga antilopen, der lige rammes hårdt i år, siger Tobias Wang.

En pludselig og drastisk nedgang i populationer og masseuddøen af arter er, ifølge Tobias Wang, altså ikke ny historie. Han har også et andet bud på en grund til, at man måske hører om flere af historier om masseuddøen af en bestemt art.

- Mennesket er nu spredt mere ud over hele kloden. Før i tiden opdagede vi nok bare ikke de her masseuddøen af arter. Nu er der mennesker overalt, og vi opdager derfor også meget mere, siger Tobias Wang.