London

Derfor er alkohol alligevel ikke sundt

Alkoholholdige drikkevarer er ikke gode for helbredet - heller ikke i moderate mængder

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

LONDON: Al snak om at rødvin og andre alkoholholdige drikkevarer er godt for ens helbred, hvis de indtages i moderate mængder, er – desværre – helt forkerte, skriver voksnekvinder.dk.

Tidligere forskning har vist, at et mindre alkoholforbrug kan give en vis grad af beskyttelse mod tidlig død og sygdom, hvis man drikker mindre end to drinks om dagen.

Men de har, ifølge forskerne bag en ny undersøgelse, været fejlbehæftede, fordi forskerne slog både de, der aldrig drak og de, der drak meget lidt, sammen i én gruppe.

Deres undersøgelse af over 50.000 briter har i hvert fald vist, at der ikke er nogen sundhedsmæssige fordele forbundet med indtagelse af alkohol, når man tager højde for en række personlige, sociale, økonomiske og andre livsstilsfaktorer.

- Undersøgelsen viser, at alkohol ikke giver nogen beskyttelse mod dødelighed for de fleste aldersgrupper, siger Craig Knott, der er forskningslektor i epidemiologi og folkesundhed ved University College London.

Ældre bør passe på

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet BMJ , er baseret på data fra næsten 53.000 personer på over 50 år.

Derfor giver cigaretter dig lyst til alkohol

Sammenlignet med folk, der aldrig drak, blev de mulige beskyttende fordele ved alkohol stort set begrænset til mænd i alderen 50 til 64 år, som gennemsnitligt drak 15 til 20 genstande om ugen, og kvinder på 65 år og ældre, som havde et gennemsnitligt forbrug på 10 genstande eller mindre om ugen.

Og selv for disse grupper var fordelene ved at indtage alkohol så minimale, at de ikke var værd at regne med.

- Undersøgelsen viser, at selv mennesker, der drikker meget lidt, bør overveje at moderere deres alkoholforbrug, og at de, der ikke drikker, bør blive ved med at være afholdende, siger Knott.

Han mener, at de potentielle fordele ved alkohol skal afvejes mod den øgede risiko for kræft, leversygdomme og andre sygdomme, der er forbundet med at drikke.

Denne alkoholreaktion er tegn på for højt blodtryk

Forskerne siger, at især mennesker på 65 år og ældre bør være opmærksomme på de risici, der er forbundet med at drikke, da alkohol kan være dødelig, når det blandes med receptpligtig medicin.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.