Derfor er skridtet mandens ømme punkt
Alle mænd ved, at smerten er ulidelig, hvis man rammes i skridtet - men hvorfor gør det så ondt
HELE LANDET: Når der skulle udøves tortur mod en mand - for eksempel for at få ham til at sladre i krigens tid - så var mænds testikler ofte udsat for en voldsom hårdhændet. Og som regel med et for bøddelen godt resultat. Langt de fleste gav efter og sladrede for at blive fri for den uudholdelige smerte.
Og i fodboldkamp for mænd stiller en forsvarsmur altid op med hænderne beskyttende om de ædlere dele.
For enhver fodboldspiller ved, at det gør umanerligt nas at få en bold hamret ind i kuglerne, bollerne - eller hvad folk nu kalder testiklerne.
Og det har smerteforsker Lars Arendt-Nielsen, der er centerleder ved Center for Sensory-Motor Interaction ved Aalborg Universitet for at finde årsagen til testiklernes sarthed.
Vigtige for overlevelse
Smerte er nemlig et redskab, der gør, at vi passer på ikke at komme til skade. Vi mærker smerten hurtigere og kraftigere på de områder, som er vigtige for vores overlevelse, forklarer han til videnskab.dk
- Fra naturens side er vi udstyret med flere smertereceptorer i de vigtige områder, hvor vi skal kunne reagere hurtigt, hvis de bliver udsat for en smertepåvirkning, siger Lars Arendt-Nielsen til videnskab.dk.
Det gælder eksempelvis hovedet, fingerspidserne og altså også testiklerne.
Der er forskellige former for smertereceptorer - molekyler, der opfatter smerten og sender signalerne til hjernen, for at få os til at reagere på smerten.
- Der sidder rigtig mange smertereceptorer i disse områder, fordi det får os til at passe godt på dem, siger han.
- Udvendige smerter varer typisk ikke så lang tid, fordi man hurtigt kan reagere og flytte sig fra smertekilden, siger Lars Arendt-Nielsen til videnskab.dk.
Dybt og længe
Det er anderledes, hvis man klemmer sin finger i døren.
- Her kan et hårdt klem også ramme smertereceptorerne i knoglerne, og de sender signaler i meget længere tid, end receptorerne i huden. Jo dybere smertereceptorerne sidder, jo længere bliver de også ved med at sende smertesignaler, siger Lars Arendt-Nielsen.
Testiklerne har smertereceptorer både fra huden, men også receptorer, der sender signaler samme vej, som de indre organer. Det forklarer - og det er der nok mange, der kan nikke genkendende til - hvorfor smerten fra en bold i skridtet kan vare ved i lang, lang tid.
Testikler er unikke, fordi det gør ondt på begge måder, hvis man slår dem.
Hvis vi uheldigvis bliver ramt i klokkeværket under en fodboldkamp, så gør det ondt, men vi ved også, at det går over igen.
Sårbare og vigtige
Hvis man derimod pludselig oplever en stærk smerte i testiklerne, som man ikke ved, hvad skyldes, så føles det straks mere ubehageligt, skriver videnskab.dk
Uanset årsagen, så er testiklerne sårbare og vigtige. Derfor skal vi passe godt på dem, og det hjælper smerterne med at gøre opmærksom på, skriver videnskab.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.